Ændringer i inkassoprocessen

Den 15. juni 2024 er der vedtaget en række ændringer i retsplejeloven – herunder ændringer af fredningsperiodens længde og af fogedrettens mulighed for at foretage udlæg.

Forlængelse af fredningsperioden fra 6 til 12 måneder

Hvis en kreditor har et krav til gode hos en skyldner, kan en kreditor søge om fogedrettens hjælp til at fuldbyrde kravet ved at foretage udlæg i skyldnerens aktiver.

Af retsplejeloven fremgår dog den såkaldte ”fredningsperiode”, hvor retten efter afgivelse af en insolvenserklæring af skyldner i fogedretten kan beskytte skyldner mod yderligere udlægsforretninger. En sådan fredningsperiode kan indtræde, hvis en kreditor ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sit krav ved den sidste udlægsforretning, eller hvis fogedretten er bekendt med, at der er foretaget en udlægsforretning indenfor de sidste 6 måneder, og der ikke på denne udlægsforretning har været mulighed for at opnå dækning.

Retsplejelovens § 490, stk. 1, er blevet ændret, så fredningsperioden forlænges fra 6 måneder til 12 måneder. Dette betyder med andre ord, at kreditorer må vente længere tid, før de kan forsøge at få foretaget udlæg i skyldners aktiver og få fuldbyrdet deres krav mod en skyldner. Omvendt vil alt andet lige være en større sandsynlighed for, at kreditorer kan få foretaget udlæg i aktiver og opnå dækning efter de 12 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede forlængelse af skyldnerens fredningsperiode fra 6 måneder til 12 måneder gælder for begæringer, som indgives til fogedretten efter lovens ikrafttræden. Men den forlængede fredningsperiode vil imidlertid også skulle anvendes i forhold til insolvens, som er konstateret før lovens ikrafttræden.

Udvidet mulighed for at foretage udlæg ved skyldnerens fravær

Fogedretten underretter som udgangspunkt skyldner om tid og sted for fogedforretningen og kan desuden indkalde skyldner til forretningen i henhold til retsplejelovens regler. Fogedforretningen kan dog foretages, selv om skyldneren ikke møder op. Tidligere kunne fogedretten i disse tilfælde kun foretage udlæg i skyldners faste ejendom i henhold til pantebrev, eller hvis der er tale om krav med lovbestemt pant i ejendommen.

Efter lovændringen udvides fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse i aktiver registreret i offentlige registre. I lovforslaget fremgår det, at udvidelsen kan omfatte biler og skibe, som er registreret i motorregisteret eller skibsregisteret. Adgangen kan også omfatte kapitalandele i danske selskaber.