Konfiskation af leasede køretøjer ved vanvidskørsel

Ved en lovændring af færdselsloven, der trådte i kraft den 31. marts 2021, blev der indført regler om konfiskation af motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, og som blev anvendt til vanvidskørsel. Ved reglernes indførsel var udgangspunktet, at køretøjet kunne konfiskeres, uanset om føreren var ejer af køretøjet. Det forhold, at køretøjet var leaset, var således ikke tilstrækkeligt til at hindre konfiskation.

Der blev dog samtidig indsat en undtagelse, hvorefter konfiskation ikke kunne ske, såfremt dette ville være uforholdsmæssigt indgribende. Domstolene har nu i flere nyere afsagte afgørelser taget stilling til, hvorledes denne undtagelse skal forstås, og hvornår den finder anvendelse, herunder i leasingforhold.

Undtagelsesmuligheder og kriterierne herfor

Der er tale om en snæver undtagelse, hvor domstolene i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af, om konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på ejerens mulighed for at vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og om ejeren har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelse af køretøjet. Der skal efter reglernes forarbejder foretages en samlet vurdering af, om det må anses for helt upåregneligt, at køretøjet vil blive anvendt til vanvidskørsel. I den forbindelse skal der navnlig lægges vægt på ejerens forhold og adfærd, herunder om ejeren af køretøjet har udvist agtpågivenhed.

Højesteret har fastslået, at der ikke skal ske konfiskation bl.a. i den situation, hvor ejeren af køretøjet godtgør, at adgangen til at rette et erstatningskrav mod føreren ikke er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssig indgribende. Erstatningskravet i denne henseende omfatter det tab, som ejeren lider ved tabet af køretøjet. Dette indebærer, at såfremt leasingselskabet kan rette et erstatningskrav mod leasingtager, og det kan forventes, at leasingtager kan betale beløbet, vil der ikke være lidt et tab, hvorfor der kan ske konfiskation af køretøjet.

Løfter leasingselskabet bevisbyrden for, at leasinggiver ikke kan betale erstatningskravet, så vil konfiskationen være uforholdsmæssig indgribende for leasingselskabet, hvorved konfiskation kan undgås. Leasingselskabet kan dokumentere leasingtagerens manglende betalingsevne ved f.eks. at fremlægge en forudgående insolvenserklæring afgivet af leasingtager i fogedretten.

Forudgående undersøgelse

Særligt for så vidt angår leasingforhold har Højesteret udtalt, at ejeren forud for at en leasingaftales indgåelse, bør foretage en undersøgelse af leasingtagerens betalingsevne og straffeattest. Endvidere indgår det i Højesterets vurdering, hvorvidt leasinggiver stiller som et vilkår, at leasingtager ikke må udlåne bilen til andre.

I praksis er det ud fra ovenstående momenter lykkedes for leasingselskaber at undgå konfiskation i tilfælde af f.eks. brugstyveri, eller i tilfælde hvor en arbejdstager i alkoholpåvirket tilstand har ført køretøjet. De nævnte tilfælde tyder på at undtagelsen også i praksis er reserveret til helt særlige situationer.