Overgang af ophavsret i ansættelsesforhold

Det ligger i ansættelsesforholdets natur, at det arbejdsresultat, der tilvejebringes gennem løsningen af en stillet opgave, tilhører arbejdsgiveren. Dette gælder uanset, om der er tale om et fysisk arbejdsresultat, som f.eks. tegninger, kundelister eller lignende, eller om der er tale om informationer, der er tilvejebragt.

Det samme gør sig gældende for ophavsretten til arbejdsresultater, hvor en sådan ret opstår, men der kan i enkelte tilfælde opstå tvivl om, hvem ophavsretten tilhører.

Ophavsret generelt

Ophavsretten til et værk giver primært ophavsmanden/rettighedshaveren eneret til kommerciel udnyttelse af værket. Heri ligger blandt andet eneret til at kopiere, distribuere, fremføre og eksemplarfremstille værket. Ophavsmanden kan overdrage sine rettigheder, f.eks. ved salg til tredjemand. Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.

Arbejdsresultater, der er beskyttede af ophavsretsloven

Ophavsretsloven beskytter en lang række kunstformer og typer af værker, herunder bøger, musik, film og lignende, ligesom den også beskytter arkitektur (og dermed arkitekttegninger), softwareprogrammer, brugskunst, koreografier og lignende.

Ophavsretten tilfalder som udgangspunkt ophavsmanden, den fysiske person, som har tilvejebragt genstanden for ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1. Ophavsmanden kan dog efter aftale overdrage ophavsretten til en anden, jf. lovens § 53, stk. 1.

Ophavsretten kan tilfalde arbejdsgiver til trods for, at der ikke er indgået aftale herom

I ansættelsesforhold er ophavsretten dog i mange tilfælde automatisk overdraget fra lønmodtager til arbejdsgiver til trods for, at der ikke er indgået aftale om en sådan overdragelse. Hvis ikke, at det følger direkte af ansættelsesaftalen eller af en eventuel overenskomst, følger det nemlig ofte forudsætningsvist af ansættelsesforholdet, at retten til værket pr. automatik er overført til arbejdsgiveren. En sådan overførsel af ophavsretten forudsætter alene, at lønmodtageren har skabt værket under udførslen af sine arbejdsopgaver, og at værket har en naturlig tilknytning til arbejdsgiverens forretningsområde.

Såfremt en lønmodtager arbejder som koreograf i et dansestudie, og af sin arbejdsgiver har fået til opgave at lave en koreografi til et musikstykke, vil ophavsretten til koreografien som udgangspunkt være overdraget til arbejdsgiveren, uanset at der ikke er indgået særskilt aftale herom. Hvis derimod en lønmodtager, der arbejder som smed i en smedeforretning, laver en koreografi til et musikstykke i sin fritid, da vil ophavsretten til koreografien blive ved lønmodtageren.

Begge eksempler forekommer logiske og vil nok sjældent give anledning til problemer, men tvivlen kan eksempelvis opstå, hvor koreografen udvikler en alternativ koreografi i sin fritid, eller hvor en ansat softwareudvikler i sin pause skriver kode til brug for et privat hobbyprojekt og mange andre situationer, hvor linjerne er mindre klare.

Hos Codex Advokater er vi klar til at hjælpe med tvivlsspørgsmål og rådgivning omkring de tvister, der kan opstå om, hvem ophavsretten tilhører.