AB18 – Nye standardvilkår for bygge- og anlægsopgaver

Den 5. juni 2018 blev de nye standardvilkår inden for entrepriseretten – AB 18 – vedtaget med henblik på, at de skal finde anvendelse fra den 1. januar 2019.

De nye standardbetingelser er således begyndt at blive anvendt i praksis, hvor de ofte er aftalt som værende en del af parternes aftalegrundlag som udfyldende bestemmelser på samme måde, som AB 92 tidligere har været aftalt som værende udfyldende regler.

AB 18 er dog et meget detaljeret sæt af bestemmelser, og en række af bestemmelserne giver således også alene mening, såfremt der er tale om byggeri af en vis størrelse i forhold til økonomi eller kompleksitet.

Ligeledes kræver det, at der hos parterne i byggesagen er en organisation, der har det nødvendige overskud og kompetencer til, at kunne opfylde de krav, der er i AB 18 til eksempelvis medvirken, registrering og given meddelelse til den medvirkende kontraktpart. Der er således i AB 18 49 bestemmelser, der pålægger en af parterne en sådan handlepligt.

Dertil kommer, at der er en række bestemmelser i AB 18, der på vigtige områder ændrer på den retstilling, som der gjaldt mellem parterne efter de ”gamle” standardbetingelser, AB 92, ligesom en række regler nu klart fastslår retsstillingen, hvis der ikke aftales anderledes.

Som bygherre bør man eksempelvis notere sig, at entreprenørens ansvar for produktskader i AB 18 § 54, stk. 1, er maksimeret til dækningen ifølge den tegnede produktansvarsforsikring, og at entreprenøren ikke hæfter for indirekte tab i forbindelse med produktskader.

Den erstatning man som bygherre således kan kræve erstattet for den direkte skade ved en produktskade, er således afhængig af de forsikringsmæssige forhold, som entreprenøren har aftalt med sit ansvars- og produktansvarsforsikring, ligesom det ikke længere kan gøres et krav gældende mod entreprenøren for eksempelvis driftstab i tilknytning til en produktskade.

Ligeledes kan det nævnes, at hvis kontrakthierarkiet ikke er reguleret i selve entrepriseaftalen, vil entreprenørens tilbud have forrang frem for bygherrens udbudsmateriale jf. AB 18, § 6, stk. 3.

I bygherrens udbudsmateriale præciseres det jævnligt – ud over bygherrens særlige betingelser – at forbehold eller begrænsninger i entreprenørens tilbud ikke er en del af parternes aftalegrundlag.

En sådan præciserende bestemmelse i bygherrens udbudsmateriale vil dog ifølge kontrakthierarkiet i AB 18, § 6, stk. 3, som det klare udgangspunkt ikke længere kunne gøres gældende ved forbehold i entreprenørens tilbud, hvis kontrakthierarkiet ikke reguleres anderledes i selve entrepriseaftalen.

I øvrigt kan det nævnes, at entreprenørens pris nu også alene er fast i 12 måneder fra tilbudsdagen, hvorfor prisen på det arbejde, der ikke er udført inden for denne periode, kan pristalsreguleres jf. § 34, stk. 2, ligesom entreprenøren alene skal stille sikkerhed for entrepriser under en million, hvis det fremgår af udbudsmaterialet jf. AB18, § 9.

Som entreprenør bør man omvendt eksempelvis notere sig, at der i AB18, § 19, nu er en forpligtelse til at medvirke til projektgranskning. Ud over, at en entreprenør selvfølgelig skal afsætte ressourcer til dette, vil det sandsynligvis også have en mere forpligtende karakter for entreprenøren til at påpege projektfejl og uklarheder på dette tidspunkt samt en bevismæssig betydning for, om noget på et senere tidspunkt er at opfatte som værende ekstraarbejde, hvis det ikke er påpeget ved en sådan projektgranskning.

Ligeledes bør man notere sig, at der nu i § 28, stk. 2, er sat grænser for, hvad byggeledelsen kan indgå aftale med entreprenøren om i forhold til ekstraarbejde samt tidsfristforlængelse. Byggeledelsen kan således alene indgå bindende aftale på bygherrens vegne om ekstraarbejde på maksimalt kr. 50.000 samt tidsfristforlængelse på 5 dage pr. ændring. Entreprenørens aftaler med byggeledelsen, der ligger ud over dette, vil som det klare udgangspunkt således ikke være bindende for bygherren.

Man skal således som såvel bygherre som entreprenør nøje gøre sig bekendt med, hvad de ”nye” AB18 regler medfører inden, at man bare som en selvfølge medtager dem som en del af et aftalegrundlag.

Herunder kan det være hensigtsmæssigt, at der tages konkret stilling til, om visse at bestemmelserne skal være gældende i aftaleforholdet.

Ligeledes kan det overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt at AB18 Forenklet gøres til en del af aftalegrundlaget, såfremt der er tale om et byggeri af mindre økonomisk værdi eller kompleksitet.