Ændringer i Markedsføringsloven

Den 1. januar 2022 trådte en række ændringer af Markedsføringsloven i kraft. Den 28. maj 2022 følger endnu flere ændringer.

Ændringerne udspringer af et lovforslag, fremsat den 6. oktober 2021 og endeligt vedtaget den 25. november samme år, som bl.a. har til formål at implementere EU-direktiv 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne for forbrugerbeskyttelse, og derudover også medfører en række stramninger på området for markedsføring rettet mod børn og unge under 18.

Hvor ændringerne, der træder i kraft i maj, således implementerer EU-direktivets bestemmelser vedr. gennemsigtighed i onlinemarkedsføring, så tager ændringerne, der er trådt i kraft allerede ved årsskiftet, netop sigte på markedsføring over for børn og unge.

Samtidigt med ændringerne er også indført en ny model for udmåling af bøder for overtrædelse af Markedsføringslovens bestemmelser, hvor bl.a. udmålingen delvist er gjort bestemt af den erhvervsdrivendes omsætning og bødeniveauet generelt må forventes løftet. Den nye model trådte i kraft 1. januar 2022 og udvides, når de øvrige ændringer træder i kraft den 28. maj 2022.

Ændringerne, der er trådt i kraft 1. januar 2022:

Markedsføring af produkter uegnet for børn og unge under 18:

Markedsføringslovens § 11, stk. 2 forbød før markedsføring rettet mod børn og unge under 18, der indeholder ”omtale af, billeder af eller henvisning til rusmidler, herunder alkohol”.

Dette er fra årsskiftet udvidet til at omfatte ”andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18”.

Af forarbejderne til ændringsloven, herunder bemærkningerne til lovforslaget, fremgår det, at man ved vurderingen af, hvorvidt et produkt er omfattet af det udvidede forbud, bl.a. kan lægge vægt på, om produktet lovligt kan sælges til børn og unge under 18, om det er velkendt at produktet påvirker kroppen uhensigtsmæssigt, om produktet af sundhedsmyndighederne frarådes til børn og unge under 18, og om der er tale om produkter eller ydelser (herunder samvær), der har eller kan have seksuel karakter og leveres mod betaling eller ”belønnes”.

Sidstnævnte tager jf. bemærkningerne udtrykkeligt sigte på såkaldt ”sugar-dating”. Herudover vil kosmetiske indgreb i vid udstrækning umiddelbart være omfattet af forbuddet, bl.a. idet disse ikke lovligt kan sælges til børn og unge under 18. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at f.eks. energidrikke, slankeprodukter og solarier i udgangspunkt vil være omfattet.

Et nyt stk. 4 til § 11 giver Erhvervsministeren mulighed for nærmere at fastsætte, hvad der mere præcist er omfattet af forbuddet, men ovennævnte produkter og ydelser må altså anses som værende omfattet fra ændringernes ikrafttrædelse den 1. januar 2022.

Udbyder man således nogen af disse produkter eller ydelser, da er det væsentligt at være opmærksom på, om ens markedsføring overholder de strammede regler.

Brug af børn og unge under 15 i markedsføring rettet mod børn og unge under 18:

En anden grund til at dobbelttjekke sin nuværende eller planlagte markedsføring relaterer sig til det nye stk. 3, stadig til § 11, der ligeledes trådte i kraft den 1. januar 2022.

Her er indført to forskellige, men dog beslægtede forbud.

Det første forbud er mod handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 ”på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år” og tager altså bl.a. sigte på markedsføring, der har børn og unge under 15 som afsender (eller umiddelbar afsender) og foregår via sociale medier.

Dette ulovliggør således bl.a. influencer-marketing hvor profilen faktisk tilhører en person under 15 år, uanset om kravene til fremhævelse af, at der er tale om betalt markedsføring, i øvrigt er overholdt til punkt og prikke, hvis altså det markedsførte produkt er rettet mod børn eller unge under 18.

Det næste forbud er mod handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 på sociale medier, der anvender børn eller unge under 15, ”med mindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt”.

Den netop citerede undtagelse er selvsagt enormt vigtig og vil betyde at meget markedsføring, hvor børn i dag indgår, trods alt stadig vil være tilladt, også på sociale medier, men det er vigtigt at være sikker på, at man nu også holder sig inden for rammerne af den ”naturlige sammenhæng”, som undtagelsen forudsætter. I bemærkningerne til lovforslaget er der lagt op til, at denne bl.a. kan rumme markedsføring for børnetøj, børnesko og legetøj, hvilket da også forekommer ganske oplagt.

Ændret bødemodel:

Samtidigt med de ovenfor beskrevne ændringer er også en ændring i Markedsføringslovens bødemodel trådt i kraft.

Lovens § 37, stk. 1 – 3 giver hjemmel til udstedelse af bøder for overtrædelse af lovens bestemmelser og herunder også for tilsidesættelse af forbud nedlagt af domstolene og påbud meddelt af Forbrugerombudsmanden.

Loven forholdt sig imidlertid ikke tidligere direkte til udmålingen af bødernes størrelse, men Folketinget har tidligere tilsluttet sig, at der bl.a. skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, hvorvidt der er sket mere end en overtrædelse og forhold som, hvorvidt overtrædelsen er sket bevidst.

Med ændringsloven er bl.a. indføjet et nyt skt. 5 til samme paragraf, der udtrykkeligt siger, at der ud over grovheden af overtrædelsen skal lægges vægt på den erhvervsdrivendes omsætning. Hertil kommer et nyt stk. 6, stadig til § 37, hvorefter der, for overtrædelser af konkrete bestemmelser i Markedsføringsloven, tillige skal lægges vægt på overtrædelsens varighed eller omfang.

Blandt bemærkningerne til lovforslaget findes en vejledende tabel hvor erhvervsdrivende og andre juridiske personer foreslås opdelt i 8 kategorier, baseret på deres størrelse, målt på omsætningen i det regnskabsår overtrædelsen fandt sted. Såfremt denne oplysning ikke foreligger, da tages der udgangspunkt i det forudgående regnskabsår. Er der tale om en overtrædelse, der strækker sig over flere regnskabsår, da tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige omsætning for de pågældende regnskabsår.

Hvilken kategori man tilhører har så betydning for bødens potentielle størrelse i tilfælde af en overtrædelse.

Også koncernforbundne selskabers omsætning kan inddrages, hvis de pågældende selskaber drager fordel af den pågældende markedsføring.

Herudover foreslås der fastsat 3 overordnede bødeniveauer, hhv. et nedsat, normalt og forhøjet bødeniveau. I relation hertil spiller f.eks. varigheden af overtrædelsen, om der evt. er sket flere forskellige overtrædelser samtidigt, den generelle grovhed af overtrædelsen m.v. ind på, hvilket bødeniveau der tages udgangspunkt i.

Således foreslås bødens størrelse fastsat ud fra en konkret vurdering, der både har betydning for det overordnede bødeniveau, men også for den enkelte bødes størrelse, og ud fra virksomhedens omsætning, hvor sidstnævnte har betydning for, hvilket interval der opereres med, inden for det pågældende bødeniveau.

Med andre ord er forhøjet bødeniveau for en virksomhed med en omsætning på 500.000,00 kr. ikke det samme som forhøjet bødeniveau for en virksomhed med en omsætning på 150.000.000,00 kr.

Ændringerne, der træder i kraft 28. maj 2022:

Som indledningsvist beskrevet træder der en række yderligere ændringer i kraft den 28. maj 2022.

Vi vender tilbage med et nyt indlæg om disse ændringer, men her skal dog nævnes, at ændringerne bl.a. tager sigte på at skabe øget gennemsigtighed omkring onlineløsninger, der lader brugerne søge på produkter og derefter genererer en rangordning af disse, onlinetjenester, der lader brugerne anmelde erhvervsdrivende og/eller deres produkter, og onlinemarkedspladser.

Herudover træder der igen ændringer i kraft, relaterende sig til bøder for overtrædelse af Markedsfæringslovens bestemmelser. Således vil det også spille ind på bødens størrelse, hvis en overtrædelse potentielt har en negativ effekt uden for Danmarks grænser og således i andre EU-lande.