Ændringer i Selskabsloven og Årsregnskabsloven

Erhvervs- og Vækstministeriet har fremsat lovforslag om kapitalselskabers mulighed for at yde lån til deres kapitalejere m.v., som blev endeligt vedtaget den 1. december 2016. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017.

Mulighed for betinget lån til kapitalejere

Med det nye lovforslag følger, at kapitalselskaber vil få mulighed for at yde lån og anden økonomisk støtte til kapitalejere og ledelsesmedlemmer under en række betingelser:

• Beslutningen om økonomisk bistand eller lån skal tages af kapitalselskabets generalforsamling eller selskabets ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
• Kapitalselskabet skal have aflagt sin første årsrapport, før en sådan beslutning kan træffes.
• Det samlede beløb, der anvendes til økonomisk bistand, skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, dvs. at der skal være tale om midler, som selskabet lovligt vil kunne udlodde som ordinært udbytte. Midler, som kreditorerne ikke kunne forvente blev i selskabet.
• Den økonomiske bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.

Der er derudover foreslået ændringer i årsregnskabsloven, som betyder, at beløb, der fremover udlånes efter de nye regler til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, regnskabsmæssigt ikke længere opføres som en fri reserve, men derimod som en bunden reserve i selskabets årsrapport.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af mulighederne for selvfinansiering eller skattemæssige konsekvenser. Bl.a. skal kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse, som hovedregel, stadig beskattes som løn eller udbytte.

Lovforlaget indeholder endvidere overgangsregler for lovliggørelse af økonomisk bistand ydet forud for den 1. januar 2017. En lovliggørelse kræver bl.a., at selskabet på den førstkommende generalforsamling træffer beslutning om at opretholde den økonomiske bistand ved opfyldelse af betingelserne i lovforslaget. Selskabet skal til Erhvervsstyrelsen fremsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Registrering af reelle ejere

Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at registrering af ejeroplysninger, samtidig med etableringen af et selskab, fremadrettet skal være en forudsætning for, at selskabet kan registreres. Dette gør sig tilsvarende gældende i etableringssituationer, som f.eks. fusion og spaltning.

Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i det forhold, at ejeroplysninger for selskabers reelle ejere skal registreres. Lovforslaget fremrykker derimod tidspunktet for registreringen, så registreringen af ejeroplysninger fremadrettet vil være en forudsætning for at få nye selskaber etableret.

Vi har tidligere skrevet om pligten til at registrere selskabers reelle ejere. Læs mere her.

For at sikre, at pligten kan håndhæves hensigtsmæssigt, medfører lovforslaget endvidere, at kapitalselskaber kan sendes til tvangsopløsning, såfremt selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering. Der gives dermed i lovforslaget Erhvervsstyrelsen mulighed for at anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, hvis kapitalselskabet intet har registreret om ejerforholdene.

Iværksætterselskabers mulighed for fondsforhøjelser
I lovforslaget tydeliggøres det endvidere, at iværksætterselskaber også kan foretage kapitalforhøjelser ved såkaldte fondsforhøjelser, altså når selskabet overfører en del af de frie reserver til selskabskapitalen. Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt det var muligt for iværksætterselskaber at benytte fondsforhøjelser, da loven, som den er nu, kun nævner muligheden for indskud af kontanter som kapitalforhøjelse.

Har du brug for hjælp med registreringen eller anden vejledning, er du velkommen til at kontakte Codex Advokater.