Brug af dagbod i entrepriseretten

En af de største udfordringer for en bygherre i relation til en entreprise er, hvis entreprisen ikke er færdig til det aftalte tidspunkt.

Typisk forsøges der ved dagbod i henhold til AB 18 § 40, stk. 2, at motivere en entreprenør til at færdiggøre entreprisen til det aftalte tidspunkt.

Ved dagbod fastsætter parterne på forhånd, hvilken økonomisk konsekvens det vil have, såfremt entreprisen bliver forsinket – typisk enten som en promille af entreprisesummen eller ved et bestemt kontantbeløb pr. arbejdsdag.

På den måde er dagbod ”let at have med at gøre”, idet en bygherre ikke behøver at dokumentere et tab, hvilket er en betingelse for, at der ved forsinkelse – som ved mangler – kan kræves erstatning af entreprenøren.

Dagbod giver dog anledning til et par andre overvejelser. Nedenstående kommentarer forudsætter, at parterne har aftalt AB 18.

Betingelser for dagbod

For det første, er det en betingelse for at kunne kræve dagbod, at såvel dagboden samt den dagbodsudløsende frist klart fremgår af aftalen.

For det andet, at der løbende er sket notering af overskridelsen. Dette vil kunne ske på byggemøder ved opdatering af tidsplanerne. Dette vil således kræve en indsats af bygherren i forbindelse med entreprisens udførelse.

For det tredje, at bygherren indenfor rimelig tid efter at være blevet bekendt med, at der vil være forsinkelse, har varslet dagbod og fra hvilket tidspunkt.

Den tredje betingelse er på ingen måde urimelig. En entreprenør skal således have mulighed for at kunne nå at hente forsinkelsen og dermed undgå at ifalde dagbod.

Det er ofte denne sidste betingelse, der medfører, at en bygherre afskærer sig selv for at kunne kræve dagbod. Måske fordi, at bygherren ikke ønsker at fremsætte varsel om et muligt krav og derfor venter og ser, om entreprenøren ikke alligevel når at færdiggøre entreprisen til aftalt tid.

For en bygherre er denne holdning dog en farlig vej, da ”rimelig tid” i relation til varsel om dagbod er en meget kortere tidsramme end ”rimelig tid ” i relation til eksempelvis reklamation over mangler. En bygherre bør derfor varsle dagbod med det samme, at han bliver bekendt med forsinkelse, og eksempelvis ikke skal vente til efter færdigmeldingen/afleveringen faktisk er sket.

Størrelse af dagbod

En bygherre bør ligeledes være opmærksom på, at hvis der er aftalt dagbod, kan der ikke rejses yderligere krav overfor entreprenøren i forbindelse med forsinkelse.

Dagboden bør således fastsættes, så den også tager højde for de indirekte økonomiske driftstab og lignende, som en bygherre vil kunne kræve erstattet af entreprenøren ved forsinkelse (selvfølgelig forudsat at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder at der kan dokumenteres et tab).

Den ansvarsfraskrivelse for entreprenører vedrørende indirekte tab, der fremgår af AB 18 §§ 53, stk. 2 og 54, gælder således alene ved mangler og produktansvar, men derimod ikke ved forsinkelse.