Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

03 maj 2022

Codex Advokater søger jurastuderende til kontor i Vejle og Horsens

Skal du være en del af et spændende og fagligt stærkt miljø? Så søg en af stillingerne som stud.jur. hos Codex Advokater. Lige nu leder vi nemlig efter 2-3 jurastuderende, der ønsker at udvikle deres faglige kompetencer og få et indblik i juraens praktiske verden.

Praktisk:

Arbejdstiden vil være 1-2 dage om ugen efter nærmere aftale på vores kontorer i Vejle og Horsens.

Vi forventer, at du er i gang med din kandidatuddannelse, men studerende på 3. årsprøve kan også komme i betragtning.

Tiltrædelse i august måned 2022 eller efter nærmere aftale.

De typiske arbejdsopgaver vil være:

• Informationssøgning – både søgning i juridisk litteratur og praksis
• Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notater til kontorets advokater
• Lettere juridisk sagsbehandling
• Diverse forefaldende kontorarbejde

Du vil blive tilknyttet en advokat, der vil fungere som kontaktperson og vejleder for dig. Du vil dog modtage opgaver fra alle i advokatfirmaet, og opgaverne vil kunne omfatte alle de juridiske fagområder.

Det forventes, at du har gode teoretiske kvalifikationer, og at du er udadvendt af natur, positiv, effektiv og ansvarsbevidst.

Om Codex Advokater:

Codex Advokater er et af regionens største erhvervsorienterede advokatfirmaer. Vi består af et stærkt hold af knap 60 medarbejdere, hvoraf 34 er advokater og juridiske medarbejdere med hver deres specialer. Udover Vejle og Horsens har vi også kontor i København, og er med i det internationale advokatsamarbejde, Mackrell International. Du kan læse mere om os på www.codexlaw.dk

Vi er specialiseret i at yde rådgivning til erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder.

Som medarbejder vil du opleve, at vi interesserer os for dig. Vi har en god, uformel og humoristisk atmosfære, samtidig med at vi yder en høj faglig og professionel rådgivning til vores kunder.

Ansøgning:

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest mandag 30. maj 2022 vedlagt karakterer, anbefalinger m.v. via mail til job@codexlaw.dk. Kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne i øvrigt, kan disse rettes til advokat Mikael Grosen Skovbo på tlf. 75 72 41 00 eller mgs@codexlaw.dk.