25 maj 2023
Kan vi hjælpe dig?
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
09 maj 2023
Codex Advokater – Temadag om Byudvikling i en miljø- og planretlig kontekst
Hvorfor en temadag om byudvikling og byomdannelse?
Byudvikling og byomdannelse er ikke et nyt tema for danske byer og kommuner, men giver alligevel mange udfordringer – praktiske, økonomiske, politiske osv. På denne temadag vil vi fokusere på nogle af de miljø- og planjuridiske aspekter, som ofte kommer i spil i byudviklings- og byomdannelsesprojekter.
I Codex Advokaters afdeling for offentlig ret er vores klienter stort set kun kommuner (og andre offentlige myndigheder). Behandlingen af de forskellige emner på temadagen vil derfor også tage udgangspunkt i kommunernes tilgang til byudviklings- og byomdannelsesprojekter i egenskab af myndighed og i nogle tilfælde som arealejer.
Der er ofte tale om komplekse projekter, hvor mange regelsæt er i spil. Indbyrdes koordinering herimellem, tidsplanlægning og rettidig omhu i øvrigt, er derfor nøglebegreber, men som led heri er det mindst lige så vigtigt, at der er styr på de forskellige regler, og hvordan de fungerer i praksis. På temadagen vil vi forsøge at bidrage til det sidste med gennemgang af en buket af forskellige emner og problemstillinger, som erfaringsmæssigt kan give anledning til tvivl eller spørgsmål. Se nærmere i programmet nedenfor.
Hvornår og hvor holdes temadagen?
Temadagen afholdes den 12. september 2023.
Temadagen afholdes på Fyn, forventeligt i Middelfart (det endelige sted er ikke fastlagt endnu).
Hvad koster det at deltage i temadagen?
2.000 kr. ekskl. moms.
Hvordan tilmelder man sig temadagen?
Tilmelding kan ske til Lene Fjord Serup på lfh@codexlaw.dk og senest den 15. august 2023.
Ved mindre end 25 tilmeldte forbeholdes det at aflyse eller udsætte temadagen med samtidig refusion af kursusgebyret.
Program
Kl. 09.00 – 09.30
Ankomst og morgenmad
Kl. 09.30 – 09.45
Velkomst, præsentation og indledende bemærkninger om rammen for dagens emner v/Jacob Brandt
Kl. 09.45 – 10.30
Mulighederne for indgåelse af udbygningsaftaler om infrastruktur samt for ekspropriation af nødvendige arealer v/Jens Flensborg og Kristoffer Juul Bertelsen
Byudviklingsprojekter forudsætter oftest, at der sker ændringer i områdets infrastruktur. På anmodning fra projektmageren har kommunen i visse tilfælde mulighed for at indgå en udbygningsaftale om betalingen herfor iht. planlovens kap 5a. Denne mulighed har nøje sammenhæng med behovet for ændringer i planlægningen. Vi vil gennemgå de overordnede betingelser for at indgå udbygningsaftaler, som har givet anledning til en del spørgsmål i praksis.
Hvis ikke kommunen og/eller projektmageren råder over det samlede projektområde, må muligheden for ekspropriation endvidere overvejes. Vi gennemgår betingelserne herfor med afsæt i klagenævnspraksis.
Byudviklingsprojekter forudsætter oftest, at der sker ændringer i områdets infrastruktur. På anmodning fra projektmageren har kommunen i visse tilfælde mulighed for at indgå en udbygningsaftale om betalingen herfor iht. planlovens kap 5a. Denne mulighed har nøje sammenhæng med behovet for ændringer i planlægningen. Vi vil gennemgå de overordnede betingelser for at indgå udbygningsaftaler, som har givet anledning til en del spørgsmål i praksis.
Hvis ikke kommunen og/eller projektmageren råder over det samlede projektområde, må muligheden for ekspropriation endvidere overvejes. Vi gennemgår betingelserne herfor med afsæt i klagenævnspraksis.
Kl. 10.30 – 11.00
Miljøvurdering af planer og VVM i forbindelse med byudviklingsprojekter v/Mark Walters
Reglerne om miljøvurdering af planer har længe været en del af den kommunale planlægning for byudviklingsprojekter. I de senere år er reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) i højere grad også kommet i spil ved større projekter for byudvikling. Under oplægget vil der blive givet en kort introduktion til regelsættene med fokus på forskellene mellem de to regelsæt samt særlige faldgruber, man som kommunal sagsbehandler skal være opmærksom på.
Reglerne om miljøvurdering af planer har længe været en del af den kommunale planlægning for byudviklingsprojekter. I de senere år er reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) i højere grad også kommet i spil ved større projekter for byudvikling. Under oplægget vil der blive givet en kort introduktion til regelsættene med fokus på forskellene mellem de to regelsæt samt særlige faldgruber, man som kommunal sagsbehandler skal være opmærksom på.
Kl. 11.00 – 11.15
Pause
Kl. 11.15 – 11.45
Håndteringen af bilag IV-arter ved byudvikling og den indbyrdes sammenhæng med reglerne om miljøvurdering v/Mark Walters
De ”sjældne” bilag IV-arter kan findes mange steder i det danske land, og deres tilstedeværelse kan være afgørende for adgangen til at byudvikle et område. Under oplægget gives en introduktion til regelsættet, der regulerer beskyttelsen af bilag IV-arter med fokus på de typiske faldgruber. Herudover vil der blive sat fokus på sammenhængen med reglerne om miljøvurdering. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i praksis fra nævn og domstole.
De ”sjældne” bilag IV-arter kan findes mange steder i det danske land, og deres tilstedeværelse kan være afgørende for adgangen til at byudvikle et område. Under oplægget gives en introduktion til regelsættet, der regulerer beskyttelsen af bilag IV-arter med fokus på de typiske faldgruber. Herudover vil der blive sat fokus på sammenhængen med reglerne om miljøvurdering. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i praksis fra nævn og domstole.
Kl. 11.45 – 12.15
Lokalplanlægning i forbindelse med byudvikling og byomdannelse med fokus på hensyntagen til støj mv. v/Jens Flensborg
Planlovens § 15a indeholder reelt et forbud mod lokalplanlægning, hvis det ikke med lokalplanen kan sikres, at den nye anvendelse ikke bliver støjbelastet. Særligt ved lokalplanlægning for byomdannelse og byudvikling af eksisterende byområder giver bestemmelsen mange udfordringer. I de senere år har spørgsmålet om, hvornår der i planlægningen kan tages udgangspunkt i de såkaldte lempede støjkrav, i særlig grad givet anledning til en række spørgsmål. Oplægget tager udgangspunkt i den righoldige praksis herom fra Planklagenævnet.
Planlovens § 15a indeholder reelt et forbud mod lokalplanlægning, hvis det ikke med lokalplanen kan sikres, at den nye anvendelse ikke bliver støjbelastet. Særligt ved lokalplanlægning for byomdannelse og byudvikling af eksisterende byområder giver bestemmelsen mange udfordringer. I de senere år har spørgsmålet om, hvornår der i planlægningen kan tages udgangspunkt i de såkaldte lempede støjkrav, i særlig grad givet anledning til en række spørgsmål. Oplægget tager udgangspunkt i den righoldige praksis herom fra Planklagenævnet.
Kl. 12.15 – 13.00
Frokost
Kl. 13.00 – 13.15
Håndtering af støj efter miljøbeskyttelsesloven v/Mads Kobberø
Hvis der i byudviklingsprojektet indgår en virksomheds anvendelse, herunder fx detailhandel, er støjreguleringen ift. omkringliggende boligområder et tema, der skal tages i betragtning – disse situationer er ikke reguleret af § 15a.
Hvis der i byudviklingsprojektet indgår en virksomheds anvendelse, herunder fx detailhandel, er støjreguleringen ift. omkringliggende boligområder et tema, der skal tages i betragtning – disse situationer er ikke reguleret af § 15a.
Kl. 13.15 – 13.55
Håndtering af og betaling for ledningsarbejder – gæsteprincippet v/Sarah Jano
Håndtering af eksisterende ledninger er almindeligt i forbindelse med gennemførelse af kommunale byudviklingsprojekter, og der kan være betydelige udgifter involveret, der skal fordeles og betales af enten arealejer/bygherre eller ledningsejeren. Under oplægget gives en introduktion til det såkaldte gæsteprincip, der regulerer betalingsspørgsmålet; et retsprincip udviklet i retspraksis, og hvor der igennem de senere år er afsagt et betydeligt antal retningsgivende domme. Vejlovens regler om ledninger gennemgås også, herunder spørgsmålet om, hvad der er vejformål i et udviklingsprojekt, mulighederne for tvistløsning, hvis tingene går i hårdknude, samt hvilken retsstilling der gælder for ledninger, når vejarealet er nedlagt.
Håndtering af eksisterende ledninger er almindeligt i forbindelse med gennemførelse af kommunale byudviklingsprojekter, og der kan være betydelige udgifter involveret, der skal fordeles og betales af enten arealejer/bygherre eller ledningsejeren. Under oplægget gives en introduktion til det såkaldte gæsteprincip, der regulerer betalingsspørgsmålet; et retsprincip udviklet i retspraksis, og hvor der igennem de senere år er afsagt et betydeligt antal retningsgivende domme. Vejlovens regler om ledninger gennemgås også, herunder spørgsmålet om, hvad der er vejformål i et udviklingsprojekt, mulighederne for tvistløsning, hvis tingene går i hårdknude, samt hvilken retsstilling der gælder for ledninger, når vejarealet er nedlagt.
Kl. 13.55 – 14.35
Spildevandsforsyningspligt/tilslutningspligt samt tilslutningsbidrag v/Kristoffer Juul Bertelsen
Forsyning med spildevand og dermed forbundne tilslutningsbidrag kan være en meget væsentlig udgift i forbindelse med byudvikling. Er ejendommen tidligere tilsluttet, eller er der tidligere betalt tilslutningsbidrag, kan det omvendt være, at der slet ikke skal betales tilslutningsbidrag. Det er set fra et bygherresynspunkt en gevinst, men opleves omvendt som urimeligt af spildevandsforsyningen. Oplægget gennemgår reglerne om spildevandsforsyningers forsyningspligt og reglerne om betaling af tilslutningsbidrag, samt hvad kommunen, forsyningsselskabet og bygherre hver især har indflydelse på.
Forsyning med spildevand og dermed forbundne tilslutningsbidrag kan være en meget væsentlig udgift i forbindelse med byudvikling. Er ejendommen tidligere tilsluttet, eller er der tidligere betalt tilslutningsbidrag, kan det omvendt være, at der slet ikke skal betales tilslutningsbidrag. Det er set fra et bygherresynspunkt en gevinst, men opleves omvendt som urimeligt af spildevandsforsyningen. Oplægget gennemgår reglerne om spildevandsforsyningers forsyningspligt og reglerne om betaling af tilslutningsbidrag, samt hvad kommunen, forsyningsselskabet og bygherre hver især har indflydelse på.
Kl. 14.35 -14.50
Pause
Kl. 14.50 – 15.15
Byggeri på forurenede lokaliteter (§ 8-tilladelse og forureningsklausuler) v/Mads Kobberø
Mange områder, der nyudvikles, er eller kan være jordforurenede. Spørgsmålet er, hvilke hindringer, eller dog udfordringer, det giver for byudviklingsprojekter.
Mange områder, der nyudvikles, er eller kan være jordforurenede. Spørgsmålet er, hvilke hindringer, eller dog udfordringer, det giver for byudviklingsprojekter.
Kl. 15.15 – 15.55
Bæredygtig håndtering af ”overskudsjord” – de retlige rammer for genbrug af jord v/Jacob Brandt
Bygge- og anlægsarbejder resulterer ofte i overskudsjord. Bygherren vil ofte kunne spare mange penge på, at jorden ikke bliver til affald, eller at jorden forberedes til genbrug. Oplægget gennemgår i lyset af bl.a. seneste retspraksis fra EU-domstolen, den retlige ramme for håndtering af jord, herunder hvornår jord ikke er affald, og hvordan jorden kommer ud af affaldsdefinitionen. Dermed kan undgås fordyrende og forsinkende myndighedsbehandling (krav om miljøgodkendelse mv.) samtidig med, at der ikke gås på kompromis med beskyttelsesniveauet.
Bygge- og anlægsarbejder resulterer ofte i overskudsjord. Bygherren vil ofte kunne spare mange penge på, at jorden ikke bliver til affald, eller at jorden forberedes til genbrug. Oplægget gennemgår i lyset af bl.a. seneste retspraksis fra EU-domstolen, den retlige ramme for håndtering af jord, herunder hvornår jord ikke er affald, og hvordan jorden kommer ud af affaldsdefinitionen. Dermed kan undgås fordyrende og forsinkende myndighedsbehandling (krav om miljøgodkendelse mv.) samtidig med, at der ikke gås på kompromis med beskyttelsesniveauet.
Kl. 15.55 – 16.00
Afslutning