De skærperede regler for virksomheders registrering af deres reelle ejere er trådt i kraft

Den 2. maj 2019 vedtog Folketinget et lovforslag med en skærpelse af reglerne om registrering af reelle ejere. Loven trådte i kraft den 10. januar 2020 og medfører blandt andet en skærpelse af virksomhedens pligter vedrørende registrering og opdatering af reelle ejere for at skabe øget gennemsigtighed i virksomheders ejerforhold.

I det følgende gennemgås de mest væsentlige lovændringer.

Oplysningspligt vedrørende reelle ejere

Tidligere havde virksomheder pligt at indhente oplysninger om deres reelle ejere, men der var ingen lovbestemt pligt for de reelle ejere til at give oplysninger om ejerskab til virksomhederne. Dette ændrer den nye lov på, da der nu gælder en oplysningspligt for reelle ejere.

Den nye lov indfører en pligt for alle ejere af virksomheder, både juridiske og fysiske personer, der enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer kapitalselskabet til at forsyne selskabet, som de er ejer af, med oplysninger om deres ejerskab. Pligten indebærer, at ejeren skal give de oplysninger, der er nødvendige for, at selskabet kan identificere dets reelle ejere, herunder omfanget af de reelle ejeres rettigheder. De oplysninger, der skal afgives, er om selve det reelle ejerskab og om de grundlæggende identifikationsoplysninger såsom navn, CPR-nummer, m.v.

De reelle ejere er dog kun forpligtet til at give disse oplysninger, hvis selskabet anmoder herom.

Manglende videregivelse af oplysninger kan straffes med bøde.

Mindst én årlig ajourføring af oplysninger om reelle ejere

Med den skærpede oplysningspligt vedrørende virksomhedens reelle ejere følger også en tydeliggørelse af undersøgelsespligten. Førhen fremgik det af bemærkningerne til selskabsloven, at selskaber som minimum i forbindelse med generalforsamlinger og lignende skulle kontrollere og opdatere oplysninger om selskabets reelle ejere, hvis der var sket ændringer.

Pligten til ajourføring af oplysningerne er med den nye lov gjort mere tydelig, idet det nu udtrykkeligt fremgår af loven, at virksomheder, fonde og foreninger har pligt til mindst én gang årligt at sikre sig, at oplysningerne om reelle ejere er korrekte. Kravet om ajourføring mindst én gang årligt medfører, at konkrete forhold kan nødvendiggøre, at selskabet skal foretage yderligere kontrol.

Derudover skal resultatet af den årlige kontrol fremlægges på det møde, hvor det centrale ledelsesorgan godkender årsrapporten. Virksomheden kan straffes med bøde, hvis den årlige kontrol og fremlæggelse af resultat ikke er foretaget.

Pligt til at afgive oplysninger til brug for kundekendskabsprocedurer

Den nye lov indfører desuden en pligt for de omfattede virksomheder, fonde og foreninger til at oplyse om deres ejerforhold ved anmodning herom fra personer og virksomheder, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.

Tidligere lovgivning indeholdt ikke en klar bestemmelse om, at virksomheder, fonde og foreninger var forpligtet til at oplyse om ejerforhold.

Lovændringen medfører dermed, at det ikke længere kun fremstår som en nødvendig forudsætning, at den person eller virksomhed, der iværksætter kundekendskabsproceduren, indhenter oplysninger om kundens forhold, men at kunden nu udtrykkeligt er forpligtet til at give de nødvendige oplysninger efter anmodning herom.

Udvidede tvangsopløsningsmuligheder

Sidste element, der sættes fokus på, er de nye muligheder for adgang til tvangsopløsning, som der følger af den nye lov. Dermed kan Erhvervsstyrelsen sende et selskab til tvangsoplysning, hvis selskabet

– ikke har registreret oplysninger om reelle ejere

– har foretaget mangelfuld registrering af reelle ejere

– ikke har opbevaret oplysninger om dets reelle ejere i fem år efter det reelle ejerskabs ophør

– har opbevaret mangelfulde oplysninger om dets reelle ejere

Bemærkningerne til loven anfører, at mangelfuld registrering blandt andet omfatter tilfælde, hvor selskabet mangler at registrere nogle af selskabets reelle ejere, hvor der ikke er tilstrækkeligt oplyst om arten og omfanget af det reelle ejerskab samt tilfælde, hvor oplysningerne er fejlagtige, og enten vedrører en forkert oprettet ejer eller forkerte oplysninger om en reel ejer.

Tidligere var det ikke muligt at sende et selskab til tvangsopløsning på ovenstående grundlag, hvorfor loven udvider adgangen til tvangsopløsning. Uagtet den udvidede adgang fremgår det af lovens bemærkninger, at tvangsopløsning skal anses som en sidste udvej, og at der forinden skal rettes henvendelse til selskabet med henblik på at få rettet fejlen.