10 oktober 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Man bruger i daglig tale udtrykket ”konefinten” om den situation, hvor en (forventelig) insolvent skyldner har overført sine ejendele til ægtefællen, og dermed forsøger at bringe sine aktiver i kreditorly.
Man har i praksis set flere eksempler på, at man via en gaveægtepagt har overdraget alle sine værdier til sin ægtefælle. Dette skete ofte på et tidspunkt, hvor der allerede var rejst, eller der var en forventning om, at der ville blive rejst store økonomiske krav imod en.
Hvis det var muligt at udskyde afklaringen af disse potentielle krav i en årrække ved domstolene, kunne kreditorerne ikke få del i de overdragne værdier via en senere personlig konkurs og omstødelse af gaverne.
Baggrunden herfor er, at den nuværende konkurslov ikke giver mulighed for at omstøde sådanne overdragelser, hvis en konkurs først er indtrådt mere end 2 år efter, at værdierne var givet som gave.
Denne finte har lovgiver nu forsøgt at sætte en stopper for med en ændring af konkurslovens § 64, som træder i træder kraft den 1. januar 2018.
Reglerne omfatter større gaver, der ikke kan betegnes som en sædvanlige lejlighedsgaver, der typisk gives til fx jul og fødselsdag.
Større gavedispositioner til en ægtefælle eller andre nærtstående kan efter de nye regler omstødes, hvis de stod i misforhold til gavegiverens økonomiske forhold på det tidspunkt, hvor gaven blev givet. Omstødelse kan ske uden frist og derved reelt ”uendeligt”, medmindre gavegiveren kan godtgøre, at denne ved at give gaven ikke var eller blev insolvent, og derved utvivlsomt havde midler til at betale alle sine skyldige beløb.
Omstødelse betyder, at ægtefællen skal aflevere gaven eller gavens værdi til konkursboet.
Ændringen af konkursloven medfører, at ”skyldige beløb” også omfatter omtvistede eller betingede krav på gavetidspunktet, der senere måtte blive fastslået endeligt ved dom.
Gavegiveren skal derved bevise, at der ikke var et krav imod denne, da gaven blev givet, såfremt dette krav efterfølgende medførte, at denne blev insolvent og derved blev taget under konkursbehandling.
Eksempelvis vil et ledelsesmedlem i større erhvervsvirksomheder kort tid efter en konkurs, hvor der hurtigt rejses krav og anklager om urent trav, ikke uden risiko for omstødelse af gaven, kunne overdrage sine værdier til ægtefællen.
Dette gør sig naturligvis alene gældende, såfremt et sådan krav efterfølgende måtte blive fastslået ved en endelig dom, og gavegiveren ikke kan betale kravet.
Dette gælder også, selvom det først efter 5 – 10 år står klart, at kravet var korrekt. Man kan altså ikke længere på bagkant indrette sin økonomi til skade for sine kreditorer.
Det samme gør sig gældende, hvis ægtefællerne, i stedet for at give en egentlig gave, indretter deres økonomi således, at den ene ægtefælle løbende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle, end hvad der efter familiens økonomiske forhold og familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgelse.
Eksempelvis, hvis man – for at undgå omstødelse af en gave – i stedet vælger at lade den ene ægtefælle afholde alle familiens omkostninger, herunder også udgifterne til den anden ægtefælles privatforbrug. Dette sker, mens den anden ægtefælle eksempelvis sparer sin fulde indtægt op på sin egen personlige konto.
Hvis dette sker i den periode på 5 – 10 år, mens tvisten behandles i retssystemet, vil der kunne ”flyttes” store midler imellem formuende ægtefæller. Sådanne overførsler vil efter de nye regler kunne omstødes på samme måde som gaver.
Med de nye regler har lovgiver forsøgt at dæmme op for, at man via gaver eller andre økonomiske dispositioner flytter værdier fra den ene ægtefælle til den anden, for at undgå, at værdierne senere kommer kreditorerne til gode.
Lovændringen betyder, at det nu er stort set umuligt at flytte sine aktiver i kreditorly, efter man er blevet mødt med et større økonomisk krav, som man ved, at man ikke kan komme til at betale fuldt ud. Dette giver således kreditorer en væsentlig bedre retsstilling i konkursboer.
Der har tidligere været krav om, at alle større gaver imellem ægtefæller kun var gyldige, hvis der var tinglyst en gaveægtepagt. Dette krav afskaffes samtidig med ændringen af konkursloven. Læs mere her.