Domstolene tilsidesætter igen ledningsdeklarationer

Sagens baggrund og retspraksis

I ”Hvidovre-sagen” fra 2016 (UfR 2015, side 75 H) tilsidesatte Højesteret en ledningsdeklaration som værende ugyldig, da Højesteret fandt, at en kommune ved at påtage sig deklarationen ikke havde overholdt grundsætningen om saglig forvaltning.

Sagen udsprang af anlægget af den nye jernbane mellem København og Ringsted, og drejede sig om ”efterdeklarering” af et regnvandsbassin. Ved indgåelse af deklarationen, der kom i stand som en aftale mellem kommunen og kommunens forsyningsselskab, blev gæsteprincippet fraveget for bassinet, men aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor parterne vidste, at kommunens ejendom med bassinet skulle eksproprieres til brug for statens etablering af den nye jernbane. Fravigelsen af gæsteprincippet indebar dermed, at udgiften til at omlægge bassinet skulle afholdes af staten i stedet for af forsyningsselskabet. Under disse omstændigheder kom Højesteret som anført frem til, at deklarationen var ugyldig.

I ”Køge-sagen” aktualiseredes spørgsmålet om efterdeklarering igen, og også den sag tager afsæt i anlægget af den nye jernbane. Sagen drejede sig om gyldigheden af 2 ledningsdeklarationer, der var tinglyst i 2011 og på et tidspunkt, hvor kommunen og forsyningsselskaberne vidste, at ledningerne omfattet af deklarationerne og de ejendomme, hvor de blev tinglyst, ville blive berørt af jernbanen.

Gæsteprincippet var efter deklarationernes ordlyd udtrykkeligt fraveget, og det fremgik også, at forsyningsselskaberne havde betalt vederlag herfor til kommunen i forbindelse med selskabsudskillelsen og overdragelsen af de omhandlede ledninger fra kommunen til forsyningsselskaberne.

Sagens behandling ved domstolene

Anlægsmyndigheden anfægtede deklarationernes gyldighed ved domstolene og gjorde overordnet de samme synspunkter gældende som i Hvidovre-sagen og fremførte således det synspunkt, at der også i dette tilfælde var tale om ulovlig efterdeklarering.

Kommunen og forsyningsselskaberne gjorde bl.a. gældende, at de faktiske omstændigheder adskilte sig fra forholdene i Hvidovre-sagen, da der udover de omtvistede ledningsdeklarationer også var tinglyst en række andre deklarationer i perioden 2011 til 2012, der fraveg gæsteprincippet for ledningsanlæg på kommunens ejendomme.

Det kom dog frem under skriftvekslingen i sagen og under bevisførelsen for byretten, at kommunen og ledningsejerne havde taget en aktiv beslutning om at lade de omtvistede deklarationer tinglyse først, da ledningerne omfattet af deklarationerne alle lå i nærheden af den kommende jernbane.

Både byretten og landsretten kom frem til, at kommunen ved sine dispositioner ikke havde overholdt grundsætningen om saglig forvaltning, og deklarationerne blev derfor tilsidesat som værende ugyldige.

Sagens betydning mv.

Retspraksis om efterdeklarering viser, at de faktiske omstændigheder på aftaletidspunktet og tidspunktet for ledningsdeklarationernes tinglysning har stor betydning ved vurderingen af, om en kommune handler sagligt.

Det er således et centralt kriterium i saglighedsvurderingen i hvilken udstrækning, der er udsigt til en ændret anvendelse af arealet, der ikke er forenelig med den pågældende lednings tilstedeværelse, og som derfor vil afstedkomme et udgift til et ledningsarbejde.

Det skal kommunerne generelt være opmærksomme på – også udenfor tilfælde, hvor kommunale ejendomme skal afstås til et statsligt anlægsprojekt mv., herunder f.eks. ved salg af kommunens ejendomme.

Advokat Sarah Jano har undervejs bistået anlægsmyndigheden i sagerne om efterdeklarering og er specialist på ledningsområdet. Sarah har hos Codex Advokater etableret et ledningsnetværk, der henvender sig til kommunerne i deres egenskab af henholdsvis vejmyndighed og offentlig arealejer.

Interesse vedrørende netværket kan rettes til Sarah (sja@codexlaw.dk eller 50 77 84 19).

Læs domstolenes afgørelser her:

Retten i Roskildes dom af 11. jan. 2021

Østre Landsrets dom af 13. dec. 2021

Læs mere om Sarah Jano her.