Ejeraftaler og det selskabsretlige regelhierarki

Hvis der er flere ejere af et selskab, kan det være en god ide at regulere ejernes indbyrdes forhold i en ejeraftale.

Ejeraftaler kan indeholde mange forskellige typer af klausuler, der regulerer alt mellem konkurrence- klausuler, udbyttepolitik, minoritetsbeskyttelse, strategiske mål med mere.

En ejeraftale er en almindelig privatretlig aftale, som regulerer ejernes interne retsforhold. Hvis en part bryder aftalen, kan ejeraftalens eventuelle bestemmelser om bod blive anvendt, og ellers kan de almindelige formueretlige regler om misligholdelse og erstatning danne grundlag for at rejse et erstatningskrav.

I modsætning hertil er selve selskabet ikke bundet af ejeraftalen. Dette omtales som det selskabsretlige regelhierarki, hvor selskabsloven er øverst, dernæst selskabets vedtægter og derefter eventuelle ejeraftaler.

Dette betyder i praksis, at såfremt en kapitalejer gennemfører en disposition, som er i strid med ejeraftalen, så vil selskabet alligevel være bundet af dispositionen, hvis den er i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Et eksempel kunne være som følger:

Anne og Bjarne stifter et anpartsselskab og bruger nogle standardvedtægter, som de har fundet på nettet. Vedtægterne lever op til selskabslovens minimumskrav, men regulerer ikke yderligere. Efter lidt tid vælger Anne og Bjarne at udarbejde en ejeraftale, som bl.a. indeholder en bestemmelse om forkøbsret. Forkøbsretten betyder, at såfremt den ene part ønsker at sælge sine kapitalandele, har den anden part ret til at købe kapitalandelene før en eventuel 3. mand. Anne og Bjarne bliver efter noget tid uvenner, og uden at orientere Anne vælger Bjarne at sælge sine anparter til Casper. Bjarne bryder dermed den aftalte forkøbsret.

Spørgsmålet er nu, om selskabet har pligt at registrere Casper som ny ejer af selskabet sammen med Anne? Svaret er ja. Da salget ikke er i strid med selskabsloven eller selskabets vedtægter, vil selskabet som udgangspunkt være forpligtet til at registrere Casper som ejer, også selvom salget til Casper er i strid med ejeraftalen.

Efterfølgende kan Anne rette et krav mod Bjarne som følge af misligholdelse af ejeraftalen, eventuelt med ejeraftalens bestemmelser om bod og derudover efter de almindelige formueretlige regler om misligholdelse og erstatning. Men dette ændrer som udgangspunkt ikke ved, at overdragelsen af anparter er sket til Casper, og Casper er således fortsat medejer af selskabet.

En løsning på ovenstående problem kan være, at man i stedet indarbejder forkøbsretten som en del af vedtægterne. Hvis den gensidige forkøbsret er indskrevet i vedtægterne, så er selskabet bundet af forkøbsretten og kan ikke registrere Casper som ny ejer, medmindre det samtidig konstateres, at forkøbsrettens bestemmelser er opfyldt. For at opnå dette er det nødvendigt, at ejerne sikrer, at ejeraftalen og vedtægterne stemmer overens.

Indholdet af en ejeraftale er kun kendt mellem aftalens parter og parternes eventuelle rådgivere. I modsætning hertil, så er vedtægterne i et selskab offentligt tilgængelige og kan i princippet læses af alle. Det er typisk en af årsagerne til, at mange ejere af selskaber foretrækker at have en ejeraftale som supplement til selskabets vedtægter.

Det er som udgangspunkt vores anbefaling, at selskabsejere får udarbejdet en ejeraftale og overvejer, om vedtægterne skal tilpasses, så de bedst muligt sikrer, at indholdet af ejeraftalen også respekteres i praksis uden at gengive det fulde indhold af ejeraftalens bestemmelser.

Hos Codex Advokater har vi stor erfaring med udarbejdelse af vedtægter og ejeraftaler samt rådgivning omkring sammenspillet mellem disse dokumenter.