EU-kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist

EU-Kommissionen har fremsat et forslag om en ny forordning om bekæmpelse af forsinket betaling, som bl.a. skal beskytte mindre virksomheder, ved at fastsætte en maksimal betalingsfrist, og indføre strengere håndhævelsesforanstaltninger. EU-Parlamentet godkendte med enkelte ændringer forslaget den 23. april 2024.

EU-Kommissionen foreslår en maksimal betalingsfrist på 30 dage. Herefter ville alle fakturaer i B2B-transaktioner (Business to Business) og G2B-transaktioner (Government to Business) skulle betales inden for 30 dage. B2C-transaktioner (Business to Consumer) er ikke en del af forslagets anvendelsesområde.

Begrænsning i aftalefriheden

Forslaget begrænser den aftalefrihed vedrørende betalingsfrister ved B2B- og G2B-transaktioner, som vi kender i dag. Det er nemlig indeholdt i forslaget, at det som udgangspunkt ikke er muligt at fravige betalingsfristen på 30 dage. Man kan heller ikke fravige retten til at opkræve morarenter eller kompensation, og man kan ikke forsinke eller forhindre tidspunktet for fremsendelse af fakturaen forsætligt. Fremgår sådanne vilkår af kontrakten mellem parterne, eller følger man en sådan praksis, vil dette være ugyldigt.

Der er dog efter EU-Parlamentets ændringer til forslaget indsat en generel mulighed for, at man kan aftale en betalingsfrist på 60 dage, hvis dette fremgår direkte af den underliggende kontrakt. Herudover bliver det muligt for den, der udsteder fakturaen, at fastsætte en betalingsfrist på 120 dage, hvis der er tale om såkaldte slow-moving goods og seasonal goods, der defineres således;

• “slow-moving goods” means goods in the retailer’s possession, from actual supply by the manufacturer or the wholesaler to final retail sale, for more than 60 days on average.

• “seasonal goods” means goods the demand for which increases, in a significant manner, regularly at certain times or seasons of the year.

EU-Kommissionen vil vedtage og udstede vejledninger omkring definitionerne af slow-moving goods og seasonal goods inden forordningen træder i kraft og finder anvendelse.

Muligheder for håndhævelse

Det følger af EU-Kommissionens forslag, at skyldneren ved forsinket betaling skal betale morarenter, medmindre denne ikke er ansvarlig for den pågældende betalingsforsinkelse. Morarenten vil her skulle beregnes som den Europæiske Centralbanks referencesats med tillæg af 8%.

Udover betaling af morarenter, har EU-Kommissionen foreslået, at kompensationsgebyret hæves fra EUR 40 til EUR 50 for hver handelstransaktion, hvor skyldnerens betaling er forsinket. Denne forhøjelse skyldes dog umiddelbart ikke strengere regler, men har nærmere en sammenhæng med inflation.

Ikrafttræden

Det er forventet, at reglerne vil finde anvendelse et år efter at forordningen træder i kraft. EU-Kommissionen forventer, at forordningen træder i kraft i løbet af 2024.

Det er ydermere værd at bemærke, at forslaget ikke kun vil gælde for aftaler, der indgås efter forordningens ikrafttræden, men også for kontrakter der udfærdiget før, såfremt der sker levering af ydelser under kontrakten efter ikrafttræden.

Codex Advokater følger forslagets udvikling.