10 oktober 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
EU-Kommissionen foreslår en maksimal betalingsfrist på 30 dage. Herefter ville alle fakturaer i B2B-transaktioner (Business to Business) og G2B-transaktioner (Government to Business) skulle betales inden for 30 dage. B2C-transaktioner (Business to Consumer) er ikke en del af forslagets anvendelsesområde.
Forslaget begrænser den aftalefrihed vedrørende betalingsfrister ved B2B- og G2B-transaktioner, som vi kender i dag. Det er nemlig indeholdt i forslaget, at det som udgangspunkt ikke er muligt at fravige betalingsfristen på 30 dage. Man kan heller ikke fravige retten til at opkræve morarenter eller kompensation, og man kan ikke forsinke eller forhindre tidspunktet for fremsendelse af fakturaen forsætligt. Fremgår sådanne vilkår af kontrakten mellem parterne, eller følger man en sådan praksis, vil dette være ugyldigt.
Der er dog efter EU-Parlamentets ændringer til forslaget indsat en generel mulighed for, at man kan aftale en betalingsfrist på 60 dage, hvis dette fremgår direkte af den underliggende kontrakt. Herudover bliver det muligt for den, der udsteder fakturaen, at fastsætte en betalingsfrist på 120 dage, hvis der er tale om såkaldte slow-moving goods og seasonal goods, der defineres således;
EU-Kommissionen vil vedtage og udstede vejledninger omkring definitionerne af slow-moving goods og seasonal goods inden forordningen træder i kraft og finder anvendelse.
Det følger af EU-Kommissionens forslag, at skyldneren ved forsinket betaling skal betale morarenter, medmindre denne ikke er ansvarlig for den pågældende betalingsforsinkelse. Morarenten vil her skulle beregnes som den Europæiske Centralbanks referencesats med tillæg af 8%.
Udover betaling af morarenter, har EU-Kommissionen foreslået, at kompensationsgebyret hæves fra EUR 40 til EUR 50 for hver handelstransaktion, hvor skyldnerens betaling er forsinket. Denne forhøjelse skyldes dog umiddelbart ikke strengere regler, men har nærmere en sammenhæng med inflation.
Det er forventet, at reglerne vil finde anvendelse et år efter at forordningen træder i kraft. EU-Kommissionen forventer, at forordningen træder i kraft i løbet af 2024.
Det er ydermere værd at bemærke, at forslaget ikke kun vil gælde for aftaler, der indgås efter forordningens ikrafttræden, men også for kontrakter der udfærdiget før, såfremt der sker levering af ydelser under kontrakten efter ikrafttræden.
Codex Advokater følger forslagets udvikling.