07 november 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Sagen handlede om en midlertidig afgørelse om forbud og påbud og drejede sig om, hvorvidt Quickfire ApS, ved at benytte sit logo og en tilsvarende etiket, havde krænket Burner International A/S’s rettigheder i henhold til varemærkeretten og markedsføringsloven.
Burner havde nedlagt påstand om, at Quickfire skulle forbydes at anvende sit logo, samt sælge varer med den tilsvarende etiket, fordi Burner mente, at Quickfires logo lå for tæt på ad Burners ældre logo. Desuden påstod Burner, at Quickfire skulle påbydes at tilbagekalde alle varer med den pågældende etiket. Quickfire nedlagde påstand om, at forbuddet og påbuddet ikke skulle gennemføres.
Sagens kerne blev en diskussion om betingelserne for forbud og påbud var opfyldt, herunder specielt det principielle spørgsmål om sagen var blevet anlagt hurtigt nok. Derudover var der uenighed mellem parterne om, hvornår Quickfire havde begyndt at bruge det omtvistede logo, da dette var fundamentalt for vurderingen af, hvorvidt Burner havde reageret hurtigt nok, til at retfærdiggøre et forbud. Det blev i retten anset for bevist, at Quickfires logo i den omtvistede form, havde eksisteret siden 2012, og at det fra start 2015, blev anvendt så bredt på det danske marked, at Burner som markedsledende konkurrent burde have opdaget, og reageret på, dette. Burner havde derfor haft god tid til at sikre sin ret, efterhånden som Quickfires produkter bredte sig på markedet. Der blev dog først anlagt en sag om dette efter ca. et år til halvandet år, hvor Burner ikke havde foretaget sig noget.
Sø- og Handelsretten besluttede ved kendelse i november 2016, at Burners anmodning om midlertidigt forbud skulle nægtes, da Burner på et langt tidligere tidspunkt burde være blevet opmærksom på brugen af Quickfires logo/etiket, og da Quickfires adfærd nu ikke gjorde det nødvendigt med et forbud, ligesom Burners ret ikke ville blive forspildt ved at afvente en særskilt dom om, hvorvidt de omtvistede varemærkerettigheder var krænket eller ej.
Dommen kan læses i sin helhed her: