Forslag til lov om forretningshemmeligheder

Der er fremsat et forslag til Lov om forretningshemmeligheder. Lovforslaget kommer på baggrund af et EU-direktiv til harmonisering af medlemslandenes regler for beskyttelse og håndhævelse af forretningshemmeligheder.

Hvis lovforslaget vedtages forventes loven at træde i kraft den 9. juni 2018.

Lovforslaget regulerer bl.a. i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør en lovlig henholdsvis en ulovlig handling. Som noget nyt i dansk ret indeholder forslaget også en definition af selve begrebet forretningshemmeligheder.

Der kommer et krav om, at virksomhederne skal implementere passende foranstaltninger til beskyttelse af forretningshemmeligheder, hvis virksomhederne måtte ønske at håndhæve efterfølgende misbrug af forretningshemmelighederne. Fremadrettet bliver det derfor et krav for at opnå beskyttelse efter loven, at forretningshemmelighederne er søgt hemmeligholdt.

Lovforslaget indeholder, som noget nyt, definitioner af de lovlige og ulovlige handlinger for forretningshemmeligheder. Med lovforslaget slås det nu fast, hvornår brug af forretningshemmeligheder er lovligt, og det er det bl.a., når de er erhvervet ved uafhængig opdagelse, eller ved undersøgelse af produkter mv. i handlen (”reverse engineering”).

Lovforslaget indebærer også en regulering af, hvordan forretningshemmeligheder skal håndteres af deltagere i en retssag, som bliver bekendt med oplysningerne. Ifølge lovforslaget bærer alle en forpligtelse til at hemmeligholde oplysningerne, medmindre retten beslutter andet, eller oplysningerne bliver gjort alment tilgængelige på anden lovlig måde.

Lovforslaget indeholder supplerende regler om forbud og påbud efter retsplejelovens kap. 40, herunder regler om de såkaldte korrigerende foranstaltninger i form af bl.a. tilbagekaldelse, fjernelse, tilbagelevering, tilintetgørelse, ændring mv. Retten kan f.eks. som alternativ til forbud eller påbud godkende fortsat brug af forretningshemmeligheden mod, at vedkommende part stiller sikkerhed for en kompensation. Dette har ikke været muligt tidligere.

Der indføres også en søgsmålsfrist på 6 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der er opnået tilstrækkeligt kendskab og grundlag til at vurdere, at der skal iværksættes en sag. Der findes ikke sådanne frister i dag, udover reglerne om forældelse og passivitet. Det er derfor særdeles relevant at være opmærksom på fristen, og udvise den fornødne rettidige omhu, hvis misbrug af forretningshemmeligheder skal forfølges ved domstolene.

Lovforslaget indebærer, at markedsføringslovens § 23 om erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger, falder bort. De øvrige gældende regler om god markedsføringsskik, ansattes u-lovbestemte loyalitetsforpligtelse til hemmeligholdelse af den tidligere arbejdsgivers forretningshemmeligheder mv. påvirkes ikke af lovforslaget. Disse regler vil således fortsat gælde.

Med de forventede reglers ikrafttræden vil det være relevant for alle virksomheder at revurdere omfanget og karakteren af sine forretningshemmeligheder, herunder hvorvidt der er implementeret tilstrækkelige og relevante sikkerhedsforanstaltninger.