Forventede ændringer af regler om regnskabsklasser og årsrapporter

I et nyt lovforslag, som blev 1. behandlet i Folketinget den 23. februar 2024, foreslås det at ændre årsregnskabslovens grænseværdier for placering af danske virksomheder i de eksisterende regnskabsklasser. Det fremgår af lovforslaget, at beløbsgrænserne for balancesummen og nettoomsætningen forøges med ca. 25%.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det betyde, at nogle virksomheder kan rykke en regnskabsklasse ned, og dermed skal opfylde færre krav i forbindelse med aflæggelse af fremtidige årsrapporter. Lovforslaget forventes at blive 3. behandlet og vedtaget den 25. april 2024.

Indholdet af det nye lovforslag

Det nye lovforslag blev oprindeligt udarbejdet med henblik på at indarbejde reglerne om bæredygtighed og oplysning om virksomhedens immaterielle nøgle-ressourcer, som følger af et nyt EU-direktiv: CSRD-direktivet.

På baggrund af en forøget inflation, og et ønske om at begrænse virksomhedernes administrative byrde, indeholder lovforslaget samtidig et forslag om at forhøje beløbsgrænserne for regnskabsklasserne. Der foreslås ændringer for alle regnskabsklasser også.

De gamle og nye beløbsgrænser for henholdsvis regnskabsklasse B (små) og C (mellemstore) kan ses her:

Betydning for dig som erhvervsdrivende

Hvis en virksomhed eksempelvis har en balancesum på 50 mio. DKK og en nettoomsætning på 90 mio. DKK, er virksomheden efter de nuværende regler omfattet af kravene i regnskabsklasse C (mellem), men efter de forventede nye regler vil virksomheden være omfattet af kravene i regnskabsklasse B (små). Dette medfører, at virksomheden bl.a. ikke behøver at angive følgende årsrapporten:

• Hoved- og nøgletalsoversigt
• Egenkapitalopgørelse
• Pengestrømsopgørelse

Desuden kan virksomheden i ledelsesberetningen b.la. udelade følgende:

• Beskrivelse af ”usikkerhed ved indregning og måling”
• Årets resultat sammenholdt med forventet udvikling
• Beskrives af ”usædvanlige forhold”

De nærmere krav til årsrapporten og ledelsesberetningen, afhængig af regnskabsklassen, fremgår detaljeret i Årsregnskabsloven.

Forslaget vil desuden indebære, at flere moderselskaber vil blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab, og at flere koncerner vil blive betragtet som ”små koncerner”.

Lovens ikrafttræden

Lovforslaget forventes at blive vedtaget den 25. april 2024, så loven træder i kraft den 1. juni 2024. Det fremgår dog af lovforslaget, at de ændrede beløbsgrænser skal have virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere, således at loven reelt får tilbagevirkende kraft.

Hvis din virksomhed aflægger 2023 regnskab efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, så er der mulighed for at anvende de nye beløbsgrænser i forhold til fastlæggelse af, hvilken regnskabsklasse årsrapporten skal aflægges efter.

Det er altid muligt frivilligt at aflægge regnskab i henhold til en højere regnskabsklasse, men en ændring til en højere regnskabsklasse skal gennemføres, hvis virksomheden i 2. regnskabsår i træk overstiger to ud af tre af tærskelsummer i forhold til: størrelse på balancesum, størrelse på nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede. Der forventes ingen ændringer i forhold til antal af heltidsbeskæftigede for hver regnskabsklasse.

En ændring til en lavere regnskabsklasse forudsætter, at virksomheden i 2. regnskabsår i træk har været under tærskelsummerne i to ud af tre af de nævnte forhold.