Hæftelsesgennembrud

Østre Landsret har i dom af den 7. februar 2023 taget stilling til spørgsmålet om hæftelsesgennembrud ved selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A) i tilfælde, hvor én enkelt person både er den reelle og aktive ejer.

Ved hæftelsesgennembrud forstås, at en kreditor, som har et krav mod f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, kan rette sit krav direkte mod aktionærer/anpartshavere/ledelse, som har haft en afgørende indflydelse på virksomheden, til trods for at der er tale om et selskab med begrænset hæftelse. Hæftelsesgennembruddet indebærer derfor, at der kan rettes et krav udover den kapital, som lovmæssigt er indskudt i selskabet. I dansk ret er der ikke lovhjemmel til hæftelsesgennembrud, men der findes flere situationer i praksis, hvor gennembruddet accepteres. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en aktionær direkte har medvirket til lovbrud.

I den konkrete sag blev et S.M.B.A (herefter benævnt K) taget under konkursbehandling. I denne forbindelse opstod spørgsmålet om hæftelsesgennembrud i forhold til K’s direktør, benævnt A. Kurator gjorde gældende, at A hæftede personligt for K’s samlede gæld, idet kravene i et S.M.B.A, hvorefter der skal være to selskabsdeltagere, ikke var opfyldt.

Retten i Helsingør fandt, at A havde været den eneste reelle og aktive deltager i hele K’s levetid. Ved vurderingen heraf lagde retten bl.a. vægt på det forhold, at A havde været direktør, var registreret som ejer, og at A var mødt op i Skifteretten, som indehaver af K. Hertil kom, at en mulig selskabsdeltager B, konkret ikke blev anset som en selskabsdeltager, men i stedet som en medarbejder. Ved vurdering af sidstnævnte indgik bl.a., at der var oprettet ansættelseskontrakt for B, samt at B som medarbejder havde indgivet konkursbegæring på grundlag af et løntilgodehavende mod selskabet.

Retten bemærkede, at efter § 3 i den tidligere gældende lov om erhvervsdrivende virksomheder var virksomhedsformen S.M.B.A betinget af, at der var minimum to selskabsdeltagere. Ifølge forarbejderne til loven skal begge selskabsdeltagere være reelle og aktive i hele virksomhedens levetid. I tilfælde af at de anførte betingelser ikke var opfyldte, blev virksomheden anset som en enkeltmandsvirksomhed.

På baggrund heraf fandt Retten i Helsingør, at K var en enkeltmandsvirksomhed og ikke et S.M.B.A., hvorfor A hæftede personligt i henhold lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3, jf. selskabslovens § 41.

Østre Landsret stadfæstede dommen.

Afgørelsen illustrerer en af de situationer, hvor domstolene accepterer hæftelsesgennembrud.