Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

27 oktober 2022

Højesteret tager stilling til 15%’s-reglen i en ny afgørelse af den 18. oktober 2022

Efter værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982), er der som udgangspunkt mulighed for at overdrage ejendomme til +/-15% af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Skatteforvaltningen accepterer, som udgangspunkt værdiansættelsen efter 15%’s reglen. Højesteret har dog allerede ved kendelse fra 2016 fastslået, at Skatteforvaltningen kan tilsidesætte værdiansættelsen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret har ved afgørelse af den 18. oktober 2022, videre fastlagt, i hvilket omfang Skatteforvaltningen kan fravige parternes værdiansættelse. Sagen angik en far, som ved aftale af den 10. maj 2014 solgte sin ejendom til sine døtre for 1.615.000 kr. svarende til seneste offentlige værdi fratrukket 15 %. Døtrene skulle ifølge aftale, overtage ejendommen den 30. juni 2014. Døtrene videresolgte ejendommen allerede den 21. maj 2014, til en kommune for 5 mio. kr. og med overtagelse den 1. juli 2014. Spørgsmålet var herefter om Skatteforvaltningen var forpligtet til at respektere den af parterne aftalte værdiansættelse. Endvidere skulle retten tage stilling til, hvorvidt Skatteforvaltningen havde kraft på renter efter Boafgiftsloven og Dødsboskatteloven i perioden efter at Skatteforvaltningen, som følge af Landsskatterettens afgørelse i sagen havde tilbagebetalt den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis, hvorefter en værdiansættelse, der ikke afviger mere end 15% fra den kontante ejendomsværdi, altid skal lægges til grund af Skatteforvaltningen på gaveområdet. Højesteret tilkendegav, at aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.

Højesteret fastslog endvidere, at Skatteforvaltningen var berettiget til at fastsætte ejendommens handelsværdi til 5 mio. kr. Dette begrundes i det forhold, at døtrene, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5 mio. kr., og at de havde indgået i salgsforhandlinger med kommunen og accepteret at sælge til kommunen for dette beløb. Disse forhold var af en sådan karakter, at der forelå særlige omstændigheder, hvorefter Skatteforvaltningen ikke var forpligtet til at acceptere parternes lavere værdiansættelse.

For så vidt angår spørgsmålet om renter, fandt Højesteret, at der skulle betales renter i perioden efter, at skattemyndighederne tilbagebetalte den opkrævede gaveafgift og mellemperiodeskat som følge af, at myndighederne ikke havde fået medhold i Landsskatteretten. Der er således ikke hjemmel til at fravige bestemmelserne i Boafgiftsloven eller Dødsboskatteloven på dette punkt. Desuden fandt Højesteret, at skattemyndighederne ikke er forpligtede til, i forbindelse med tilbagebetaling at acceptere, at modtage frivillige indbetalinger af beløbene med forbehold om tilbagebetaling, hvis domstolene kom til samme resultat som Landsskatteretten.