Hvad må man give i gave?

Man kan i mange forskellige sammenhænge give eller modtage en gave. Det kan være, at man holder en stor fødselsdag og har inviteret alle sine nære venner og familie, og dermed får gaver. Man kan have modtaget en stor arv og derfor ønsker at dele ud af denne til sin familie. Spørgsmålet er, om man skal betale afgift af gaverne?

Lejlighedsgaver:

Lejlighedsgaver skal som det klare udgangspunkt ikke beskattes. Gaver, som f.eks. er givet i forbindelse med fødselsdage eller bryllup, betragtes som lejlighedsgaver, da der er tale om gaver af mindre værdi. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave. Ved bedømmelse af, om der er tale om en lejlighedsgave, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning.
Hvis man vurderer, at gaven ikke blot er en lejlighedsgave, skal gaven som udgangspunkt beskattes hos modtageren.

Gaver til familie:

Hvis man er i familie med modtageren, kan man give en gave, som overstiger grænsen for de almindelige lejlighedsgaver, men kun op til et bestemt beløb.

Hvis man er barn, stedbarn, barnebarn, oldebarn, forældre, eller samlever gennem mere end 2 år til gavegiveren, kan man modtage et beløb på 76.900 kr. årligt skattefrit (2025-niveau). Det vil sige, at hvis man modtager en gave over dette beløb, skal man betale en gaveafgift på 15 % af beløbet, som overstiger 76.900 kr.

Hvis modtageren er en svigerdatter-/søn til gavegiveren, kan man modtage 26.900 kr. skattefrit. Hvis man ønsker at give en gave over dette beløb, skal modtageren betale en afgift på 15 %. Man skal dog i denne sammenhæng være opmærksom på, at gavegiverens svigerbørn skal være gift med sit barn eller stedbarn.

Hvis man er bedsteforældre og stedforældre til gavegiveren, kan man modtage 76.900 kr. skattefrit. Hvis man derimod ønsker at give et beløb, som overstiger summen, skal man betale en afgift på 36,25 %.

Hvis man ikke omfattet af den familie, som er beskrevet ovenfor, vil man skulle betale almindelig indkomstskat af gavens værdi.

Vi anbefaler, at der udarbejdes et gavebrev – evt. med særejebestemmelse – hvis der gives større pengegaver til familien.

Mellem ægtefæller:

Ægtefæller kan frit give hinanden gaver uden at skulle betale gaveafgift af beløbet.

Der er ikke nogen juridiske formkrav til gavegivelse mellem ægtefæller. Vores anbefaling er dog stadig, at man får udarbejdet et gavebrev, når der er tale om større gaver, da man på den måde sikrer sig i det tilfælde, hvor den givende ægtefælle går konkurs.

Hvis den givende ægtefælle går konkurs, kan det være, at en gaveoverdragelse kan omstødes, og man derfor skal levere gaven tilbage. Dette er fordi, at en konkursramt ikke må overdrage sine aktiver til sin ægtefælle (eller andre) op til en konkurs.

Hvis gaven er givet op til 6 måneder før konkursen, kan overdragelsen omstødes. Hvis gaven er givet mellem 6 måneder og 2 år fra konkursen, kan den omstødes alt efter giverens økonomi. Gaverne må ikke stå i misforhold til giverens øvrige økonomi. Det vil sige, at giveren skal være solvent og have økonomi til at betale sine løbende forpligtelser.

Hvis gaven er givet mere end 2 år før konkursen, kan den kun omstødes, hvis den givende ægtefælle var insolvent, og den modtagende ægtefælle var i ond tro om den givende ægtefælles økonomiske forhold.
På grund af det ovenstående, er det vigtigt at vide, hvornår gaven konkret blev overdraget, og derfor er det en rigtig god idé at lave et gavebrev i forbindelse med overdragelsen. På den måde sikrer man sig, at man kan dokumentere, hvornår gaven præcist er givet/overdraget.

Malene Lund Olesen                                                      Stine Høiriis Mølgaard
Advokat (L)                                                                       Advokatfuldmægtig
ml@codexlaw.dk                                                            shm@codexlaw.dk
Tlf.: 2876 1786                                                               Tlf.: 5458 6626