Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

02 december 2021

Hvornår begynder forældelsesfristen at løbe ved patientskadeerstatning?

Som patient kan man have ret til patientskadeerstatning, hvis man har fået en skade af sundhedsfaglig behandling, herunder manglende behandling eller for sen behandling, som man ellers ikke ville have fået eller kunne have undgået ved korrekt behandling.

Det følger af klage- og erstatningsloven at et sådant erstatningskrav skal være anmeldt til Patientskadeerstatningen senest 3 år efter, at patienten har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Højesteret har ved en dom afsagt den 13. oktober 2021 taget stilling til, hvordan ovenstående bestemmelse skal fortolkes, og dermed hvornår forældelsesfristen begynder at løbe ved en patientskadeerstatning.

Højesteretsdommens omstændigheder

Dommen fra Højesteret handlede om, at en patient den 3. januar 2013 pådrog sig en skade i sit venstre ben, og i den forbindelse blev behandlet på hospitalet.

I forbindelse med behandlingen blev det vurderet af lægerne, at der var mistanke om en fibersprængning.

Patienten fik derfor smertebehandling og blev anbefalet, at han skulle holde sig i ro i 4-5 dage.

I de efterfølgende måneder opsøgte patienten flere gange sundhedsfaglig behandling, herunder behandling ved egen læge, som frem til maj 2013 fortsatte behandlingen med smertestillende medicin og henviste ham til fysioterapi.

Derefter blev patienten henvist til flere speciallæger, hvor han blandt andet i juli 2013 fik foretaget en MR-scanning, der viste, at han havde en seneoverrivning, der forklarede symptomerne.

Den 22. maj 2017 anmeldte patienten skaden til Patientskadeerstatningen, som traf afgørelse om, at kravet var forældet, hvilket Ankenævnet for Patienterstatning stadfæstede.

Da forældelsesfristen er 3 år, var det afgørende, om patienten før den 22. maj 2014 var bekendt med sit krav.

Højesterets afgørelse og begrundelse

Højesteret udtaler, at forældelsesfristen for krav om patienterstatning skal fortolkes således, at fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at skaden kunne være forårsaget af behandling eller muligvis kunne have været undgået ved anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning.

Forældelsesfristen løber derfor ikke fra tidspunktet, hvor patienten bliver bekendt med skaden, men først fra tidspunktet hvor patienten bliver bekendt med, at der er tale om en patientskade.

Der blev lagt vægt på, at patienten ikke ved konsultationer ved sundhedsfagligt personale, herunder speciallægerne, fik eller burde have fået forståelsen af, at han havde været udsat for en fejlbehandling.

Højesteret fandt, ligesom byretten og landsretten, at patienten ikke havde eller burde have haft kendskab til grundlaget for sit krav før 22. maj 2014, og kravet var dermed ikke forældet.

Link til Højesteretsdommen: https://domstol.dk/media/vhtmay54/bs-45328-anonymiseret-dom.pdf