Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

reCAPTCHA is required.

Ansættelsesret

Hos Codex Advokater er vi klar til at rådgive selskaber og andre erhvervsdrivende vedrørende alle ansættelsesretlige facetter og problemstillinger.

Når man som virksomhed håndterer sine medarbejdere, findes der en lang række komplekse og omfattende love og bestemmelser, som regulerer ansættelsesforholdene, og som man som arbejdsgiver skal tage højde for. Det drejer sig bl.a. om følgende:

  • ansættelsesbevisloven
  • funktionærloven
  • ansættelsesklausulloven
  • forskelsbehandlingsloven
  • ligebehandlingsloven
  • ferieloven
  • reglerne om persondata
  • lov om forretningshemmeligheder
  • lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
  • lov om masseafskedigelse
  • lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • sygedagpengeloven
  • eventuelle indgåede kollektive overenskomster

Mange virksomheder oplever, at det kan være vanskeligt at navigere rundt i de mange regler, når man eksempelvis står i en situation, hvor man skal indgå en ansættelsesaftale, skal opsige en medarbejder eller håndtere en langtidssygemelding. Det kan have store konsekvenser og koste virksomheden dyrt, hvis man som arbejdsgiver i en sådan proces træffer en forkert eller forhastet beslutning. Tidlig rådgivning i en sådan forbindelse kan derfor være med til at minimere og optimere personaleudgifterne, hvorfor det er en rigtig god idé at tage Codex Advokater med på råd.

Hos Codex Advokater har vi en mangeårig erfaring med alle områder inden for ansættelsesretten lige fra den løbende rådgivning af den daglige personalemæssige drift til varetagelse af konflikter, som er gået i hårdknude og vil ende ved domstolene.

Vi betjener primært en bred vifte af erhvervsdrivende, lige fra den selvstændige med ganske få ansatte til internationalt orienterede selskaber med flere hundrede ansatte, men vi rådgiver også direktører, ledende medarbejdere og funktionærer.