Whistleblowerloven

Den 17. december 2021 trådte whistleblowerloven i kraft i Danmark. I det følgende knytter Codex Advokater en række bemærkninger til nogle af de væsentligste punkter i whistleblowerloven.

1.Hvem skal etablere en intern whistleblowerordning?

Whistleblowerloven forpligter en lang række virksomheder og offentlige myndigheder til at etablere en intern whistleblowerordning.

Hovedformålet med en intern whistleblowerordning er at yde beskyttelse til whistleblowere, som hjælper med at afdække lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Whistleblowerloven indebærer, at der ikke kan udøves repressalier mod whistleblowere.

Whistleblowerloven foreskriver bl.a. at alle private virksomheder, offentlige myndigheder, fonde, foreninger og selvejende institutioner med mellem 50-249 ansatte senest den 17. december 2023 skulle etablere en intern whistleblowerordning, hvortil de ansatte kan indberette anmeldelser. For virksomheder med 250 eller flere ansatte skulle kravet om etablering af en intern whistleblowerordning allerede være iagttaget fra den 17. december 2021.

Forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerordning indtræder først, når en virksomhed i de fire senest forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere ansatte. Dette gælder dog ikke for nyoprettede arbejdspladser, hvor det ikke er muligt at foretage en sådan optælling for fire fulde kvartaler.

Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle ansatte, der modtager vederlag for arbejde i tjenesteforhold. Det indebærer, at også deltidsansatte, ungarbejdere m.v. skal medregnes.

2.Hvem kan foretage indberetninger til en intern whistleblowerordning?

Persongruppen ”arbejdstagere”

Ifølge whistleblowerloven er en arbejdsgiver med mere end 50 ansatte forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette oplysninger. Heri ligger et krav om, at arbejdsgiveren skal stille den interne whistleblowerordning til rådighed for de ansatte. Omvendt er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at stille whistleblowerordningen til rådighed for øvrige persongrupper. Det er op til den enkelte virksomhed, om man vil lade andre persongrupper end de ansatte benytte sig af ordningen.

Arbejdstagerbegrebet skal fortolkes bredt. Omfattet af arbejdstagerbegrebet er først og fremmest fuldtidsansatte, men også deltidsansatte, tidsbegrænset ansatte samt vikarer er omfattet.

Øvrige persongrupper

Arbejdsgiveren er kun forpligtet til at stille whistleblowerordningen til rådighed for virksomhedens ansatte. Arbejdsgiveren kan imidlertid vælge at lade øvrige persongrupper gøre brug af ordningen. Whistleblowerloven opregner selv en række persongrupper, bl.a.:

• Selvstændigt erhvervsdrivende
• Aktionærer og medlemmer af direktionen, bestyrelsen m.v.
• Frivillige
• Praktikanter
• Tidligere arbejdstagere

Det er ikke et krav, at ovennævnte persongrupper skal have stillet den interne whistleblowerordning til rådighed, men såfremt arbejdsgiveren vælger at gøre dette, vil disse personer på samme måde som de ansatte nyde beskyttelse mod repressalier.

Udover de anførte persongrupper, kan arbejdsgiveren vælge at udvide whistleblowerordningen til andre personer, men sådanne personer vil ikke nyde beskyttelse efter whistleblowerloven, uanset at de får stillet whistleblowerordningen til rådighed.

3.Kravene til en intern whistleblowerordning

Udpegning af intern whistleblowerenhed

Når arbejdsgiveren er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning, er det et krav, at arbejdsgiveren udpeger en intern whistleblowerenhed. Den interne whistleblowerenhed skal være en upartisk person eller afdeling, som skal modtage indberetningerne og have kontakt med whistlebloweren. At whistleblowerenheden skal være upartisk, indebærer, at whistleblowerenheden skal forholde sig objektivt til indberetningerne.

Det er op til den enkelte arbejdsgiver at udpege den eller de personer eller den afdeling, som skal varetage opgaverne. Funktionen kan f.eks. placeres hos en eller flere HR-medarbejdere, juridiske medarbejdere eller et bestyrelsesmedlem. Det er ikke et krav efter loven, at der er sikret uafhængighed fra arbejdspladsens ledelse, hverken organisatorisk eller økonomisk.

Medarbejdere, der udpeges til at håndtere indberetningerne, kan også på samme tid varetage andre funktioner på arbejdspladsen og udføre andre opgaver. Det er dog af afgørende betydning, at der er sikret whistleblowerenheden uafhængighed i dens funktion. Det indebærer bl.a., at en udpeget medarbejder som udgangspunkt ikke må modtage instruks om, hvordan medarbejderen skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger.

En arbejdsgiver har altid mulighed for at udpege en tredjepart til at varetage funktionen som whistleblowerenhed. Arbejdsgiveren kan f.eks. vælge at udpege en ekstern advokat, eller anden tredjemand til at fungere som whistleblowerenhed og forestå administrationen af whistleblowerordningen.

Whistleblowerenhedens opgaver

Whistleblowerenheden har til opgave at forestå og administrere whistleblowerordningen ved at modtage indberetninger og have kontakt med whistlebloweren, følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren.

Whistleblowerenhedens tavshedspligt og adgangen til videregivelse

En intern whistleblowerordning skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed om identiteten på whistlebloweren.

Whistleblowerenheden er underlagt tavshedspligt efter whistleblowerloven, når der er tale om oplysninger om whistleblowerens identitet og oplysninger, som indgår i indberetningen. Tavshedspligten omfatter også personer uden for whistleblowerenheden, som i forbindelse med en lovlig videregivelse får kendskab til oplysninger om whistleblowerens identitet og oplysninger, der indgår i indberetningen.

Hvis whistleblowerenheden eller øvrige personer, der i forbindelse med lovlig videregivelse får kendskab til tavshedsbelagte oplysninger, tilsidesætter tavshedspligten groft uagtsomt eller forsætligt, kan de straffes med bøde.

Kun i visse særlige tilfælde kan whistleblowerenheden videregive oplysninger, der gør det muligt at identificere, hvem whistlebloweren er. Whistleblowerenheden kan f.eks. uden whistleblowerens samtykke videregive oplysninger om whistleblowerens identitet til offentlige myndigheder, når videregivelsen sker for at imødegå overtrædelser eller med henblik på at sikre berørte personers ret til et forsvar.

Der kan endvidere altid videregives oplysninger, hvis whistlebloweren meddeler sit samtykke til videregivelsen.

4. Beskyttelsen under whistleblowerloven

Whistleblowerloven kan ikke fraviges til skade for whistlebloweren. Det betyder, at en whistleblower ikke gyldigt kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer denne i medfør af loven. En whistleblower kan f.eks. ikke gyldigt give afkald på beskyttelsen mod repressalier.

Det er imidlertid en forudsætning for at opnå beskyttelse, at whistlebloweren var i god tro om, at oplysningerne var korrekte på tidspunktet for indberetningen og at indberetningen vedrører forhold, der falder inden for lovens anvendelsesområde. Personer, der bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger, nyder derimod ikke beskyttelse efter loven.

Beskyttelsen efter loven indebærer først og fremmest, at whistlebloweren nyder fuldstændig beskyttelse mod repressalier. Repressalier forstås som enhver form for ufordelagtig behandling som reaktion på indberetning eller offentliggørelse. Omfattet af begrebet er bl.a. suspension, afskedigelse, degradering, overførsel af opgaver, forflytning, chikane og enhver disciplinær foranstaltning.

Codex Advokaters whistleblowerordning

Codex advokater bistår såvel store som små virksomheder med etableringen og administrationen af whistleblowerordninger. I den forbindelse samarbejder vi med danske Whistleblower Software, som opfylder samtlige lovkrav og garanterer maksimal sikkerhed samt fortrolighed for jeres medarbejdere.

Hvis jeres virksomhed ønsker yderligere information om whistleblowerloven og vores whistleblowerordninger, er I velkomne til at kontakte os på https://www.codexlaw.dk/kontakt/