Lov om beskyttelse af whistleblowere er vedtaget

Den 24. juni 2021 har Folketinget vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementer et nyligt EU-direktiv, der stiller krav om, at der indføres whistleblowerordninger under visse omstændigheder.

Whistleblowerordninger

En whistleblowerordning skal skabe en anonym og velfungerende indberetningskanal, hvor medarbejderne sikkert kan foretage indberetninger angående alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.

Det er en konkret vurdering, hvad der er omfattet af ”alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold”, men blandt andet overtrædelser af tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og beskikkelse vil som udgangspunkt være omfattet.

Formålet er at skabe mulighed for at foretage disse indberetninger effektivt og trygt, således at der kan blive gjort opmærksom på uhensigtsmæssige omstændigheder, der ellers ville blive i det skjulte.

Beskyttelsen af whistleblowere kommer blandt andet til udtryk ved, at en whistleblower ifølge loven ikke anses for at have tilsidesat sin lovbestemte tavshedspligt og ikke må ifalde nogen form for ansvar, såfremt whistlebloweren havde en rimelig grund til at antage, at indberetningen var nødvendig for at afsløre alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold.

Pligt til at oprette en whistleblowerordning

Arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Det fremgår af loven, at koncernselskaber kan etablere koncernfælles whistleblowerordninger i stedet for flere separate.

Desuden skal Datatilsynet oprette en ekstern whistleblowerordning som supplement til de interne ordninger på arbejdspladserne.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft den 17. december 2021, hvilket i praksis betyder, at arbejdsgivere inden denne dato skal have etableret whistleblowerordninger.

Dog fremgår det af loven, at pligten til at etablere whistleblowerordninger først træder i kraft den 17. december 2023 for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte. Disse arbejdsgivere har dermed to år ekstra til at få etableret ordningerne.