10 oktober 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Lovændringen følger op på aftale om pesticidstrategi fra 2017-2021 og tillægsaftalen hertil fra 2019. Strategien fastlagde 2 faser for beskyttelsen af BNBO, hvoraf fase 1 skulle løbe frem til og med 2022. I fase 1 skulle kommunerne på baggrund af de statslige udpegninger vurdere indsatsbehovet i det enkelte område og afsøge mulighederne for at indgå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner i form af fx sprøjteforbud.
I aftalen lå dernæst, at såfremt der ikke i fase 1 blev gennemført en tilfredsstillende beskyttelse af BNBO, var aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod brug af pesticider i BNBO – den såkaldte fase 2. Evalueringen af fase 1 i 2022 har vist, at kun fem procent af BNBO er beskyttet ved frivillige aftaler.
Den nu udmeldte lovændring må forstås som overgangen til fase 2. Af væsentlig betydning for kommunerne er, at der ikke er lagt op til generelt lovbestemt forbud mod sprøjtning, men til at kommunerne pålægges en pligt til at udstede forbud med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Der venter således kommunerne en stor opgave med at udstede påbud.
Lovændringen forventes at træde i kraft medio 2024, indtil da er det forudsat, at kommunerne fortsætter og optrapper indsatsen med indgåelse af frivillige aftaler.
Hos Codex Advokater rådgiver vi blandt andet om påbud, udformning af deklarationstekst og erstatningsfastsættelse i forbindelse med BNBO.