Ny dom fra Højesteret om ejendomshævd

Højesteret har i en dom fra 3. februar 2023 taget stilling til betydningen af viden hos personer, ved vurderingen af, hvorvidt der kan vindes hævd over de arealer personerne råder over.

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt tre villaejere havde vundet ejendomshævd over en del af et areal, der ligger som et beplantningsbælte mellem et industriområde og et villaområde, og som villaejerne havde inddraget i deres respektive haver kort tid efter en udstykning i 1960’erne og 1970’erne havde fundet sted.

Kommunen, som var ejer af arealet, havde i 2013 bedt villaejerne trække sig tilbage til det oprindelige skel og fjerne hegn og bebyggelse. Villaejerne imødekom ikke anmodningen, da villaejerne var af den opfattelse, at de havde vundet ejendomshævd på arealet.

Der var for Højesteret enighed om, at villaejerne vidste, at arealerne var ejet af kommunen, da de inddrog arealet som en del af deres haver. Det var endvidere ubestridt, at arealerne havde været anvendt som private haver af de tidligere og nuværende villaejere af ejendommene i mere end 20 år, ligesom kommunen ikke selv havde rådet over arealerne siden etablering af beplantningen i bæltet i 1970´erne.

Højesteret bemærkede indledningsvist, at det, jf. Danske Lov 5-5-1 er en betingelse, at man har rådet over arealet i 20 år, for at opnå ejendomshævd. De nærmere betingelser for at vinde hævd fastlægges i retspraksis.

Højesteret fastslog – i modsætning til Østre Landsret – at villaejerne ikke havde vundet ejendomshævd over det omtvistede areal. Højesteret udtalte, at der som udgangspunkt ikke kan vindes ejendomshævd, hvis den rådende på det tidspunkt, hvor den pågældende begyndte at råde over arealet, vidste at arealet tilhørte en anden.

I den konkrete sag var villaejerne netop bekendte med at kommunen ejede arealet og har således handlet i ond tro, da de inddrog arealet som en del af deres haver.

Højesteret udtalte desuden, at udgangspunktet kan fraviges, hvis det efter en samlet vurdering findes godtgjort, at den rådende i en periode på mindst 20 år (hævdsperioden) havde føje til at tro, at ejeren havde opgivet eller var indstillet på, at opgive ejendomsretten til arealet.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt Højesteret imidlertid ikke, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet, og at villaejerne derfor ikke havde vundet ejendomshævd.