10 oktober 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Folketinget har i januar 2018 vedtaget to nye love vedrørende ferie.
Den ene lov, ferieloven, regulerer lønmodtageres rettigheder, herunder optjening og afholdelse mv., mens den anden lov vedrører oprettelse og administration af en ny fond, Fonden for tilgodehavende feriemidler, som skal sikre lønmodtageres krav på de tilgodehavende feriemidler, der optjenes i en overgangsperiode mellem den gamle og den nye ferielov.
Den nye ferielovs primære formål er at indføre samtidighedsferie for at sikre, at de danske ferieregler er i overensstemmelse med EU’s regler på området. De nye regler sikrer således, at personer, som er nye på arbejdsmarkedet, har ret til betalt ferie allerede fra ansættelsesforholdets start.
Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, men overgangsreglerne får betydning for ferie, der optjenes i tiden fra 1. september 2019 til 31. august 2020.
Ligheder og forskelle mellem gældende og ny ferielov
I lighed med den nuværende ferielov, vil lønmodtagere efter den nye ferielov også optjene ret til 25 dages betalt ferie i løbet af et år. Det indebærer, at der som hidtil opspares ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måned.
Tilsvarende vil der også fremover være 2 forskellige ordninger for feriebetaling, enten ferie med løn og tillæg af ferietillæg eller udbetaling af feriegodtgørelse. Det lovpligtige ferietillæg vil fortsat være 1,0 %, og feriegodtgørelsen skal fortsat udgøre 12,5 % af lønnen.
Efter den nuværende ferielov vælger mange arbejdsgivere at udbetale ferietillægget samlet ved starten af et nyt ferieår. Denne praksis kan ikke opretholdes efter den nye ferielov. Fremover skal ferietillægget udbetales i 2 rater (med maj-lønnen og august-lønnen), med mindre tillægget udbetales samtidig med ferieafholdelsen. Med henblik på at minimere administrationen må det forventes, at de fleste arbejdsgivere vælger at udbetale ferietillægget fordelt på 2 rater.
Den største ændring med den nye ferielov bliver overgangen fra forskudt ferieafholdelse til samtidighedsferie.
Efter den nuværende ferielov har lønmodtagere ret til forskudt ferie. Det vil sige, lønmodtageren optjener ret til ferie i kalenderåret, men at ferien først afholdes i ferieåret, som løber i perioden fra 1. maj til 30. april året efter. Det har blandt andet den konsekvens, at en nyansat lønmodtager potentielt skal vente op til 16 måneder, før vedkommende har ret til at holde betalt ferie.
Med den nye ferielov indføres der såkaldt samtidighedsferie. Det betyder, at lønmodtageren fremover kan afholde betalt ferie i samme år, som ferien er optjent. Eksempelvis kan den ferie, som optjenes i marts, allerede afholdes i april.
Ferieåret efter den nye ferielov kommer til at løbe fra den 1. september til den 31. august det følgende år. Optjening af ferie sker som nu over en periode på 12 måneder, men optjeningen er forskudt fra kalenderåret. For at sikre en mere smidig afvikling af ferie, særligt med henblik på efterårsferie og juleferie, skal ferien afholdes i ”ferieafholdelsesperioden”, som er 4 måneder længere end ferieåret, og løber fra den 1. september til den 31. december det følgende år. Ferien optjenes således fra 1. september til 31. august, og skal afholdes fra 1. september til 31. december året efter.
Den ”skæve” placering af ferieåret indebærer, at lønmodtageren får mulighed for at optjene ret til mindst 15 dages ferie med løn til afholdelse i hovedferieperioden, der fortsat vil være 1. maj til 30. september.
Den nye ferielov giver også mulighed for at aftale, at lønmodtageren kan afholde ferie på forskud og fradrage den således afholdte ferie i den ret til betalt ferie, som optjenes efterfølgende.
Samtidighedsferie er særligt positiv for nye lønmodtagere, som starter i job efter den 1. september 2020, da de får mulighed for at holde betalt ferie allerede i det første år af deres ansættelse.
Lovens varslingsregler er som udgangspunkt uændrede, således at hovedferien fortsat skal varsles 3 måneder før afholdelse mens restferie kan kræves afholdt med et varsel på 1 måned. Efter den nye ferielov vil det derimod ikke længere være muligt at aftale en generel ændring af varslingsreglerne i ansættelseskontrakterne.
En afkortning af ferievarslet vil fremover forudsætte, at der foreligger særlige omstændigheder, og afkortningen kan kun ske efter konkret aftale med lønmodtageren. En del arbejdsgivere vil derfor have behov for at tilpasse deres ansættelsesaftaler, når den nye ferielov træder i kraft.
For lønmodtagere, som allerede er i ansættelse, indebærer overgangen til samtidighedsferie, at der potentielt er opsparet ret til 10 ugers betalt ferie i overgangsåret. For at sikre arbejdsgivers likviditet og mulighed for at planlægge opgaveløsningen samt for at påvirke samfundsøkonomien mindst muligt, er der indført en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at alle kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsåret.
Den ferie, som lønmodtagere optjener i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 kan hverken afholdes eller udbetales. I stedet skal feriepengene indefryses i en særlig fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond og kommer herefter først til udbetaling, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Arbejdsgivere kan i visse tilfælde vælge selv at beholde de indefrosne feriepenge. Hvis det sker, skal værdien af feriepengene indeksreguleres svarende til lønudviklingen, og de indefrosne midler er garanteret via Lønmodtagernes Garantifond.
Hvis en lønmodtager ønsker at afholde efterårsferie i mere end 2 dage i år 2020, er det nødvendigt at overføre feriedage fra den gamle ferieordning til den nye ferieordning eller lave en aftale med sin arbejdsgiver om at afholde ferie på forskud. Det skyldes, at lønmodtagerens i september 2020 kun kan nå at optjene 2,08 feriedage, som herefter kan afholdes i oktober.
Ved at følge nedenstående link kan du finde en uddybende forklaring og nogle figurer, som illustrerer de forskellige perioder for optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen fra den eksisterende til den nye ferielov.