Ny Højesteretsdom om ejendomshævd

Højesteret tog stilling til, om en råden over naboens ejendom var retsstridig, således at den kunne danne grundlag for hævd.

Sagen angik en carport, som var bygget ind over skel, således at carporten optog ca. 11 m² af naboejendommen. Carporten havde stået på stedet siden før 1960’erne. Efter at ejendommen, som carporten hørte til, blev solgt i 2015, opstod der mellem de nye ejere af ejendommen og ejerne af naboejendommen en tvist om skellets placering, herunder navnlig spørgsmålet, om der var vundet ejendomshævd som følge af carportens placering over de 11 m² af naboejendommen.

Ejendomshævd forudsætter ifølge reglen herom, der stammer helt tilbage fra Danske Lov, at der er udøvet en ejers rådighed over ejendommen i tyve år. Det er også en betingelse, at den skete råden skal være retsstridig. Det vil sige, at råden, der er sket ifølge aftale eller lignende, ikke kan medføre hævd, selvom den har stået på i tyve år eller mere. Spørgsmålet under retssagen var netop, om den skete råden var retsstridig eller ej.

Det fremgik af et skøde fra 1962 angående ejendommen, som carporten hørte til, at der ifølge tilladelse var opført en carport delvist på naboparcellen. I 1987 blev ejendommen solgt til den person, som i 2015 havde solgt ejendommen til de nuværende ejere. Da denne sælger havde ejet ejendommen i mere end 20 år, kunne hun vinde hævd, hvis den skete råden havde været retsstridig. Højesteret lagde imidlertid til grund, at ejerne af naboejendommen overfor sælgerens ægtemand, der også boede på ejendommen i perioden, havde givet tilladelse til, at carporten kunne forblive på ejendommen i sælgerens ejertid.

På den baggrund fandt Højesteret, at den skete råden ikke havde været retsstridig, og at der derfor ikke var vundet hævd. Dommen slår på den måde fast, at når der har været en mere eller mindre klar aftale mellem naboerne, så kan aftalen ikke senere erstattes af hævd, da kravet om retsstridig råden ikke er opfyldt.

I forhold til kravet om, at den udøvede ejers rådighed skal have været retsstridig, skal det i øvrigt bemærkes, at en råden også kan være ”for” retsstridig. Der kan således ikke vindes hævd gennem ”snighævd”, dvs. tilfælde, hvor en ejer med vilje har forsøgt at vinde hævd på naboejendommen ved at skjule sin råden for naboen med henblik på at opnå hævdstiden på 20 år.