07 november 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Den 1. januar 2018 træder en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft.
Loven regulerer primært de økonomiske retsvirkninger i forbindelse med ægteskab og afløser dermed den nuværende retsvirkningslov fra 1925. Formålet med den nye lov er at modernisere reglerne på området.
Det grundlæggende princip om formuefællesskab fortsætter. Det betyder, at alt, hvad ægtefællerne hver især ejer, som udgangspunkt skal ligedeles ved separation / skilsmisse eller død. Visse aktiver, som f.eks. pensionsrettigheder og personskadeerstatning, holdes dog som udgangspunkt udenfor og skal derfor ikke ligedeles.
Hvis man ønsker helt at undgå at dele eller blot ønsker at undtage bestemte aktiver, er der mulighed for at aftale særeje ved oprettelse af ægtepagt.
Særejeformerne ændres ikke i forbindelse med den nye lov, og mulighederne for særeje er således fortsat skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.
Den nye lov åbner til gengæld op for større aftalefrihed i forhold til omfanget af særeje, idet den giver flere muligheder, når ægtefællerne ønsker at aftale delvist særeje.Efter 1. januar 2018 er der bl.a. mulighed for at aftale sumsæreje og sumdeling.
Med sumsæreje kan ægtefæller aftale, at et bestemt beløb (sum), f.eks. 500.000 kr., skal være særeje, mens resten af ægtefællernes formue skal indgå i formuefællesskabet og derfor deles.
Sumdeling er det omvendte af sumsæreje og betyder, at et bestemt beløb (sum) af formuen, f.eks. 500.000 kr. forbliver i formuefællesskabet, mens ægtefællernes øvrige formue, herunder alt, hvad ægtefællerne i øvrigt ejer og senere erhverver, gøres til særeje.
Efter de gældende regler kræver usædvanlige gaver mellem ægtefæller en gaveægtepagt. Hvis der ikke er oprettet gaveægtepagt, er gaven ugyldig. Dog skal der ikke oprettes ægtepagt ved sædvanlige gaver, det vil sige almindelige lejlighedsgaver, f.eks. til jul, fødselsdag m.v.
Fra 1. januar 2018 skal der ikke oprettes gaveægtepagt, uanset, hvor stor gaven er. I den nye lov stilles der nemlig ikke krav om gaveægtepagt ved gaver mellem ægtefæller.
Som en konsekvens af denne ændring udvides mulighederne for omstødelse af gaver mellem ægtefæller i tilfælde af konkurs betydeligt.
Reglerne om omstødelse fremgår primært af konkurslovens § 64. Efter den nuværende bestemmelse i konkurslovens § 64, kan en gave mellem ægtefæller ikke omstødes, hvis konkursen indtræder tidligere end 2 år efter gaven blev givet. Dette ændres med de nye regler, således at der ikke længere er nogen tidsbegrænsning for omstødelse. Derudover skærpes gavemodtagerens bevisbyrde for, at gavegiveren ikke blev insolvent i forbindelse med fuldbyrdelsen af gaven.
Hvis en ægtefælle, som tidligere har givet den anden ægtefælle en gave, går konkurs, kan gaven omstødes uden tidsbegrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
– Gaven stod i åbenbart misforhold til gavegiverens økonomiske forhold
– Gavemodtageren ikke kan bevise, at skyldneren (gavegiveren) hverken var eller i forbindelse med gaven blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser
Du kan læse mere om konsekvenserne af de nye regler om omstødelse af gaver mellem ægtefæller her.
Endelig kommer der også nye regler om lovvalg – altså hvilket lands lovgivning, der skal anvendes i tilfælde af separation / skilsmisse.
Efter den nye lov bliver udgangspunktet, at ægtefællernes økonomiske forhold skal reguleres efter loven i den stat, hvor begge ægtefæller havde bopæl på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller, hvor de begge først boede samtidig efter indgåelsen af ægteskabet.
Når begge ægtefæller har boet i Danmark i de seneste 5 år, finder den danske lov om ægtefællers økonomiske forhold dog anvendelse.
Desuden kan ægtefællerne aftale, at loven i en stat, hvor en af dem bor eller er statsborger, skal finde anvendelse på deres økonomiske forhold.