10 oktober 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Regeringen har sendt et lovforslag om gunstigere skattevilkår for medarbejderaktier i høring. Der er i vidt omfang tale om genindførelse af de gamle regler, dog med få ændringer.
Ifølge lovforslaget skal aktier mv. der tildeles medarbejdere ikke beskattes som løn, men i stedet beskattes som aktieavance. Beskatningen af medarbejderne sker først, når medarbejderne sælger aktierne. Det vil sige, at der ikke skal betales skat, når medarbejderne får tildelt aktierne.
Siden 2012 er medarbejderaktier blevet beskattet som almindelig lønindkomst, og beskatningen sker ved modtagelsen af aktierne. Ændringen vil således betyde en lempeligere beskatning af medarbejderaktier. Medarbejderaktier vil dermed igen blive et fordelagtigt alternativ til almindelig løn, der kan bruges i eventuelle incitamentsordninger for nøglemedarbejdere.
Selskaber der tilbyder denne ordning kan selv bestemme, om alle ansatte eller kun nogle ansatte skal have tilbuddet.
Ifølge lovforslaget er der i øvrigt en række krav, der skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes:
I forhold til de gamle regler indeholder lovforslaget en væsentlig ændring, idet der ifølge lovforslaget ikke skal udarbejdes og indsendes en revisor- eller advokatattest i forbindelse med indgåelsen af aftalerne om aktieløn. Det selskab, der udsteder aktierne, skal i stedet indberette visse oplysninger til SKAT i forbindelse med tildelingen af aktierne, eller når tegnings- eller køberettighederne udnyttes.
Lovforslaget forventes vedtaget medio 2016