Nyt lovkrav om tidsregistrering af arbejdstid

I november 2023 blev der fremsat et lovforslag for Folketinget, hvorefter der bl.a. stilles krav om registrering af arbejdstid for den enkelte medarbejder i danske virksomheder. Oprindeligt skulle lovforslaget være trådt i kraft den 1. januar 2024, men ikrafttrædelsestidspunktet er nu ændret til den 1. juli 2024. Formålet er at implementere EU-Domstolens praksis om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid. Det nye lovforslag indebærer således omfattende krav til arbejdsgiverne, idet alle arbejdsgivere nu bliver forpligtet til at registrere og dokumentere medarbejderes daglige arbejdstid i et tidsregistreringssystem. Herudover vil der ifølge lovforslaget bl.a. gives begrænset adgang til at fravige reglen om, at lønmodtagere højst må arbejde 48 timer gennemsnitligt om ugen.

Registrering af arbejdstid

De nye regler pålægger arbejdsgiverne at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, som gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Det er hensigten, at det nye system kan sikre og dokumentere overholdelse af regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletidsregler. Lovforslaget definerer ikke nærmere, hvorledes arbejdsgiverne skal tidsregistrere. Der er metodefrihed, så længe kravene om at være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” er opfyldt. Herudover skal medarbejderne kunne tilgå egne oplysninger, og oplysningerne skal opbevares i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Undtagelse til tidsregistreringen for ”selvtilrettelæggere”

Som udgangspunkt gælder reglerne om tidsregistreringen for alle medarbejdere, idet enkelte medarbejdere, som falder under kategorien ”selvtilrettelæggere” dog undtages fra tidsregistreringen, reglerne om maksimal ugentlige arbejdstid på 48 timer, pausereglerne og natarbejdereglerne.

”Selvtilrettelæggere” i henhold til lovforslaget defineres som medarbejdere, hvor arbejdstidens længde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvor medarbejderne selv kan tilrettelægge arbejdstiden, og hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner. Der skal for hver enkelt medarbejder foretages en konkret vurdering af hvorvidt denne kan defineres som ”selvtilrettelægger”. Som eksempler på medarbejder, som kan tænkes at falde ind under kategorien, nævnes i lovforslaget bl.a. visse akademikere og senioradvokater.

For at ”selvtilrettelæggere” undtages fra de oplistede regler, er det en betingelse, at det fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt eller et tillæg hertil, at medarbejderen er undtaget fra reglerne.

Arbejde ud over 48 timer i gennemsnit om ugen

Med det nye lovforslag er der lagt op til, at det i kollektive overenskomster kan aftales, at medarbejdere kan arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit under opfyldelse af visse betingelser – såkaldte ”opt-out”-aftaler. Indgåelse af en sådan aftale indebærer bl.a. at medarbejderen må arbejde 60 timer om ugen i gennemsnit over 4 måneder.

En af forudsætningerne for at indgå en sådan aftale er bl.a., at medarbejderen varetager samfundskritiske funktioner inden for bestemte områder, f.eks. inden for sygehusområdet, forsyning og tilsvarende infrastruktur. Det er endvidere en forudsætning, at medarbejderen er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter. Medarbejderen skal til enhver tid have mulighed for at trække sit samtykke til forøgelse af arbejdstiden tilbage.

Codex Advokater anbefaler, at det i ansættelsesbeviser fremover indskærpes, at medarbejderen har pligt til at registrere den daglige arbejdstid. Hertil bør det fremgå, at manglende overholdelse af denne forpligtelse kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

Det forventes, at en implementering af de nye krav vil indebære større administrative opgaver fra arbejdsgivers side.

Hos Codex Advokater følger vi lovgivningsprocessen nøje og står klar til at hjælpe ved de nye reglers ikrafttræden.