Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

12 maj 2022

Status på gæsteprincippet anno 2022

Gæsteprincippet

Gæsteprincippet betegner det almindelige retsforhold mellem en arealejer og en ledningsejer, og det går i al sin enkelthed ud på, at den ledningsejer, der har fået tilladelse til at anbringe sit ledningsanlæg på arealejerens ejendom som gæst, skal udføre og bekoste en omlægning/fjernelse af anlægget igen, hvis arealejerens anvendelse af ejendommen gør det nødvendigt.

Omkostningerne forbundet med at omlægge eller fjerne forsyningsanlæg er ofte betydelige, og derfor har arealejeren og ledningsejeren som regel stort fokus på, om gæsteprincippet finder anvendelse eller ej, når der skal gennemføres ledningsarbejder som følge af arealejerens ændrede arealanvendelse.

Der har derfor i en længere årrække været ført et betydeligt antal sager ved de takserende myndigheder og domstolene, hvor hovedspørgsmålet har været, om gæsteprincippet fandt anvendelse, og det har især drejet sig om, hvorvidt en tinglyst ledningsdeklaration indebar en fravigelse af gæsteprincippet.

Retspraksis om Ledningsdeklarationer

Højesteretsdom i sagen om Vintapperrampen (UfR 2015, side 2854 H) var den første dom, hvor spørgsmålet om rækkevidden af en ledningsdeklaration set i forhold til gæsteprincippets anvendelse blev behandlet.

Den omhandlede deklaration var kommet i stand som en aftale mellem arealejer og ledningsejer, og tog i ordlyden ikke stilling til gæsteprincippet. Der var ikke betalt vederlag til arealejeren for deklarationen, og Højesterets flertal kom efter en konkret bevisbedømmelse frem til, at der var tale om en beskyttelsesdeklaration, der ikke indebar en fravigelse af gæsteprincippet, og at ledningsejeren derfor havde betalingsforpligtelsen.

Vintapperrampesagen affødte nye tvivlsspørgsmål om fortolkning af ledningsdeklarationer set i forhold til gæsteprincippets anvendelse, og navnlig spørgsmålet om betydning af vederlag for deklarationspålægget, og om arealejeren har fået betaling for at påtage sig indskrænkninger i arealanvendelsen, har været omdiskuteret herunder set i forhold til bevisbyrden for betalingens størrelse og sammensætning. En anden omdiskuteret problemstilling har været omstændighederne omkring en ledningsdeklarations tilblivelse, og om det gør en forskel ved fortolkningen af en deklarations rækkevidde, om den er kommet i stand ved en offentlig myndigheds afgørelse herom.

Højesteret har i 1. kvartal haft lejlighed til at se på disse spørgsmål i sager, der udspringer af en klassisk betalingstvist mellem arealejer og ledningsejer om betaling for ledningsarbejder.

Sagerne om Holstebromotorvejen (UfR 2022, side 2004 H) drejede sig om sammenhængen mellem ledningsdeklarationer og vederlagsbetaling, og Højesteret udtalte bl.a., at når der er betalt vederlag, påhviler det arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at en ledning ikke ligger på gæstevilkår, og at gæsteprincippet ikke finder anvendelse som udfyldende regel, når der er givet vederlag for tilladelsen til at anbringe ledningen. Resultatet i sagerne blev herefter, at arealejeren (anlægsmyndigheden) havde betalingsforpligtelsen.

I sagen om Aalborg (UfR 2022, side 1635 H) var der tale om fortolkning af en ledningsdeklaration tinglyst som et uddrag af en landvæsenskommissionskendelse, og dermed om en offentligretlig deklaration. Højesteret udtalte bl.a., at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, når grundlaget for en lednings tilstedeværelse på en ejendom er offentligretligt, og at der i disse tilfælde gælder en formodning for, at arealejeren selv må betale for ledningsarbejder nødvendiggjort af en ændret arealanvendelse, og at det kræves særlige holdepunkter i afgørelsen om ledningernes tilstedeværelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges. Konklusionen blev herefter, at arealejeren havde betalingsforpligtelsen.

Servitutfortolkning er ikke en eksakt videnskab

Alle sagerne om deklarationsfortolkning og spørgsmålet om gæsteprincippets anvendelse er afgjort ved en konkret bevisbedømmelse baseret på et forudgående stort arbejde med at oplyse og afdække de faktiske omstændigheder i den enkelte sag.

Spørgsmålet om fortolkning af ledningsdeklarationer kan ikke sættes på formel, da de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde sjældent er helt de samme, og ledningsdeklarationer er da også udformet på mange forskellige måder bl.a. under hensyntagen til, hvilket ledningsanlæg de omhandler, ligesom omstændighederne omkring ledningsdeklarationers tilblivelse også er forskellig fra sag til sag. Det beror derfor altid (og fortsat) på en konkret bedømmelse af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag, om man er inden for eller uden for et tilfælde, hvor gæsteprincippet gælder.

Advokat Sarah Jano har undervejs bistået parterne på arealejerens side i de omtalte sager om deklarationsfortolkning, og Sarah er mangeårig specialist på ledningsområdet. Sarah har i den forbindelse hos Codex Advokater etableret et ledningsnetværk, der navnlig henvender sig til kommunerne i deres egenskab af henholdsvis vejmyndighed og offentlig arealejer.

Spørgsmål i enkelte sager om gæsteprincippets anvendelse, deklarationsfortolkning mv. samt vedrørende deltagelse i netværket kan rettes til Sarah (sja@codexlaw.dk eller 50 77 84 19).

Sarah Jano