Udkast til nye vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer og indsatsprogrammer

Miljøstyrelsen har den 12. oktober 2023 offentliggjort udkast til ny formulering af Miljøstyrelsens vejledning om udledning af visse stoffer (FAQ) samt en opdateret udgave af vejledningen til indsatsprogrambekendtgørelsen.

Baggrunden for de fremlagte udkast er Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 angående en forbindelsesvej mellem erhvervsområdet VEGA og E45 ved Horsens. I afgørelsen fandt nævnet, at kommunens VVM-tilladelse til forbindelsesvejen var i strid med reglerne i indsatsprogrambekendtgørelsens § 8, stk. 3, der implementerer vandrammedirektivets art. 4. Nævnets afgørelse indeholdt en gennemgang af EU-domstolens domme i C-461/13 (Weser) og C-535/18 (Nordrhein Westphalen), på hvilken baggrund nævnet fandt, at vandrammedirektivet – og dermed den danske implementering heraf – må forstås sådan, at enhver yderligere udledning af et stof er forbudt, hvis miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede af overskredet i det konkrete vandområde. Konkret ville afledning af vejvand til et vandløb medføre en ganske lille merudledning af kobber, hvilket ville være i strid med bekendtgørelsens bestemmelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gik dermed imod den dagældende vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer, hvoraf det fremgik, der ikke måtte ske en yderligere signifikant negativ påvirkning. Nævnets afgørelse rejste samtidig tvivl om rigtigheden af Miljøstyrelsens FAQ om blandingszoner, hvor det var anført, at der kun tillades en koncentrationsstigning på 5 % af pågældende stofs miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand. Nævnet tog dog ikke direkte stilling hertil.

Få dage efter afgørelsen suspenderede Miljøstyrelsen begge vejledninger, og Miljøministeriet har siden arbejdet på opdaterede udgaver, som nu ligger i høring.

I den nye udgave af vejledningen om udledning af visse stoffer er det i svar 43 på ny anført, at det ikke er udelukket at udlægge en blandingszone for en konkret udledning, selvom miljøkvalitetskravet for et givent stof allerede er overskredet i vandområdet. Det anføres også fortsat, at koncentrationsstigningen må være maksimalt 5 % i zonens rand. Det er dog nu videre anført, at myndigheden derudover ved beregning skal sikre, at udledningen ikke medfører en ved almindelige metoder målbar stigning i koncentrationen på et repræsentativt målepunkt. I udkastet til vejledning til indsatsbekendtgørelsen er det ligeledes anført, at der antages at være sket en stigning i koncentrationen, hvis ”stigningen vil kunne påvises ud fra repræsentative overvågningspunkter”.

Miljøstyrelsen har med de fremlagte udkast øjensynligt opretholdt adgangen til at udlede stoffer for hvilke, miljøkvalitetskravet ikke er overholdt. Forudsætningen er dog efter de nye vejledninger, om der vil være en målbar koncentrationsstigning fremfor som tidligere, om merudledningen var signifikant.

Spørgsmålet er så, om denne formulering af vejledningen vil blive accepteret i praksis. I C-535/18 udtalte EU-domstolen, at ”enhver efterfølgende stigning” er en forringelse, når kvalitetskravet allerede er overtrådt, og at hvert overvågningspunkt skal tages i betragtning individuelt. Ligeledes anfører Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelsen fra Horsens, at ”enhver mertilførsel vil betyde en forringelse”. Hverken domstolen eller nævnet indlægger således en forudsætning om, at den konkrete udledning skal medføre en målbar forhøjelse af koncentrationen, hvis det i øvrigt er klart, at der sker en merudledning.

Umiddelbart tilføres med den nye vejledning en teknisk dimension af forringelsesbegrebet til diskussionen. Miljøministeriet anerkender grundlæggende Miljø- og Fødevareklagenævnets tilgang, men de nuancerer herefter vurderingen på de tekniske parametre. Spørgsmålet bliver, hvad EU-Domstolen – og nævnet – i virkeligheden mente, da de skrev enhver stigning/mertilførsel, og om Miljøministeriets ekstrapolering af den tekniske side af forringelsesbegrebet holder vand. Det er klart, at vejledningernes tilgang er forbundet med en vis usikkerhed, indtil de er blevet prøvet af de kompetente instanser. Kommunerne må dog, såfremt vejledningerne udgives som endelige, være berettigede til at administrere i overensstemmelse hermed, indtil Miljø- og Fødevareklagenævnet eller domstolene, herunder evt. EU-Domstolen, måtte underkende vejledningen (på ny).

Vejledningerne er i høring frem til henholdsvis den 9. og 3. november 2023. De offentliggjorte udkast kan findes via nyheden på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/nyheder/2023/oktober/ny-vejledning-om-udledning-af-miljoefarlige-stoffer?utm_medium=nyhedsmail&utm_source=20231012_Ny%20vejledning%20om%20udledning%20af%20milj%C3%B8farlige%20stoffer&utm_campaign=Ny%20vejledning%20om%20udledning%20af%20milj%C3%B8farlige%20stoffer