Væsentlige ændringer af selskabsloven på vej – kapitalkrav, offentligt udbud af anparter, aktionærlån

Erhvervsministeriet har i begyndelsen af november 2024 fremsat to lovforslag, der ændrer selskabsloven på væsentlige punkter, hvis de bliver vedtaget.

Der er lagt op til, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2025, dog således at erhvervsministeren skal fastsætte en dato for, hvornår de ændrede kapitalkrav til anpartsselskaber skal træde i kraft.

Læs mere nedenfor eller tag fat i vores selskabsretlige team for at høre mere.

Nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber til 20.000 kr.

Der er fremsat forslag om, at minimumskapitalen anpartsselskaber nedsættes fra det nuværende krav på 40.000 kr. til 20.000 kr.

Forslaget er begrundet med at sænke adgangsbarrieren for iværksættere, der ønsker at etablere sig med et selskab uden personlig hæftelse.

Kravet til hvor meget kapital der skal stilles i forbindelse med stiftelse af et ApS har levet – og lever – en omtumlet tilværelse. Det nyeste geværgreb er derfor nu at nedsætte kapitalkravet, så der alene skal indskydes 20.000 kr. ved stiftelse af et anpartsselskab.

De tidligere regler om IVS´er (iværksætterselskaber uden krav om kapital) blev ophævet, da der kunne konstateres massive lukninger af disse selskaber. Ofte lukninger ved konkurs eller tvangsopløsning hvor der kunne konstateres manglende iagttagelse af selskabslovens eller regnskabslovgivningens krav.

Set fra en rådgivers side er det næppe en forskel på 20.000 kr., der afgør om, en iværksætter etablerer et selskab. En ”barriere” på 40.000 kr. ses ikke umiddelbart at være i problem i den virkelige verden. I hvert fald ikke, hvis iværksætteren mener det seriøst. Og hensigten er vel at understøtte de seriøse iværksættere og ikke lykkeridderne.

Lovgiver skulle måske snarere kigge i retning af de øvrige – mangfoldige – administrative barrierer, der er opstillet for nyetablerede virksomheder i forhold til registrering, indberetning m.v. Men det kræver selvfølgelig helt anderledes grundige overvejelser, end blot at trække 20.000 kr. fra 40.000 kr.

Offentligt udbud af anparter – crowdfunding

I samme lovforslag ligger en ophævelse af det nuværende forbud mod at anpartsselskaber kan udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden (selskabslovens § 1 stk. 3).

Dette er motiveret af at, ”….en del af iværksætterne har svært ved at skaffe den fornødne kapital i opstartsfasen til udvikling af virksomheden. Her kan equity crowdfunding være en mulighed. Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab rejser kapital gennem et udbud af kapitalandele til offentligheden…….En sådan mulighed vil for danske anpartsselskaber bl.a. kunne fremme iværksæt-teri i lokalsamfund, da det f.eks. fremadrettet vil blive muligt at støtte lokale virksomheder i landdistrik-terne via crowdfunding i et anpartsselskab. Regeringen ønsker, at nye og eksisterende anpartsselska-ber får mulighed for at udbyde anparter til offentligheden inden for rammerne af selskabslovgivningen
for derved at kunne tiltrække risikovillig kapital ved equity crowdfunding.”

Hvis forslaget rammer sit mål, er det bestemt en særdeles god idé. Som rådgiver er det dog oplagt at overveje, om mulighederne i stedet vil blive udnyttet af mere eller mindre fantasifulde projektmagere til at hente penge offentligt.

Derfor kommer det også med en pris, hvis anparter skal udbydes offentligt. Crowdfunding vil også frem-adrettet være stærkt reguleret. Det følger af lovforslaget, at:

”Et anpartsselskab må ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, medmindre kapitalandelene udbydes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet, eller ved følgende former for udbud:

1) Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.2) Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
3) Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
4) Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.
Stk. 4. Et anpartsselskab må ikke optage selskabets kapitalandele til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.”

Så der er opstillet en række rammer for hvad der skal opfyldes, for at der kan udbydes anparter offentligt i et ApS. Det bliver spændende at se, om de lokale virksomheder i landdistrikterne er klar til at opfylde, eller kan opfylde, disse krav.

Ophævelse af forbud mod aktionærlån – selskabsretligt – pas på skatten!

Den nuværende § 210 i selskabsloven angiver, at lån til kapitalejerne er tilladt, hvis særlige forudsætninger og betingelser er opfyldt. Indtil 2016 var bestemmelsen formuleret som et egentligt forbud.

Det selskabsretlige forbud foreslås nu ophævet, hvorefter der frit – selskabsretligt – kan ske udlån fra et selskab til kapitalejerne og ledelsen i selskabet. Dette naturligvis under forudsætning af, aktionærlånet er forsvarligt efter de almindelige selskabsretlige ansvarsregler for ledelsen.

Ifølge forarbejderne til lovforslaget er baggrunden, at ”…..adgangen til at yde kapitalejerlån ikke [vil] indeholde begrænsninger ud over, hvad der er krævet efter EU’s selskabsretlige regler. Dette betyder, at der fortsat vil være specifikke restriktioner ift. selvfinansiering, mens der alene skal foretages en forretningsmæssig vurdering i forhold til andre lån til kapitalejere m.v.”

Den EU-retlige regulering har ikke ændret sig væsentligt de seneste år, hvorfor forklaringen nok snarere er, jf. forarbejderne, at ”….En ophævelse af betingelserne for kapitalejerlån vil betyde, at kapitalselskabets eventuelle revisor såvel som Erhvervsstyrelsen ikke længere vil skulle påse, at de særlige betingelser for lovligt at kunne yde lånet er opfyldt.”. Med andre ord vil Erhvervsministeriet kunne spare betydelige ressourcer med en ophævelse af forbuddet. Mon ikke snarere det er den reelle forklaring?
Igangværende sager, herunder straffesager, om ulovlige aktionærlån forventes ifølge lovforslaget fra-faldet, da forholdet nu afkriminaliseres.

Ansvar

Det anføres i forarbejderne, at Erhvervsministeriet har været opmærksom på spørgsmålet om ansvar for de fremadrettede aktionærlån.

Dels er ledelsen ansvarlig for, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, og dels er ledelsen ansvarlig for, at der ikke disponeres således, at ”….dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.”

Hvis et selskab foretager udlån, der kan betragtes som et aktionærlån, og selskabet kommer til at lide tab, hvis debitor ikke kan betale, er der ikke tvivl om, at der vil blive stillet skarpt på ledelsens ansvar.

Skatten

Men hvad så med skatten af aktionærlån? De regler er der ingen ændringer af. D.v.s. at et lån til kapi-talejerne eller ledelsen fortsat vil blive beskattet som løn eller udbytte, og risikoen for dobbeltbeskatning er stor, også selv om lånet/udbetalingen tilbagebetales til selskabet.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at praksis fra Skat viser, at Skat kan beskatte hovedaktionæren i det selskab, der har lånt pengene ud, uanset at pengene er lånt ud til tredjemand, og uanset at det måtte være sket mod sikkerhed og på vilkår der må antages at være markedskonforme.

Selvfinansiering

Selskabslovens § 206 indeholder et forbud mod selvfinansiering: ”Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab, jf. dog stk. 2 og §§ 213 og 214.”

Reglerne om selvfinansiering ændres ikke, hvorfor opmærksomheden stadig skal være rettet mod disse regler, der i de fleste tilfælde kan komme i spil i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.