Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

reCAPTCHA is required.
21 februar 2019

Deling af billeder på de sociale medier – hvor går grænsen?

I en sag, der for nylig har været omtalt i medierne, blev en person frikendt i Højesteret for at dele portrætbilleder over Facebook.

Der var tale om en mor, der havde delt et billede af den mand, som skulle have blottet sig over for hendes datter. Politiet havde sigtet manden for blufærdighedskrænkelse, og manden blev senere dømt. Men der blev også rejst sigtelse mod moren for deling af billedet.

Frifindelsen af moren kan umiddelbart forstås således, at Højesteret fandt, at delingen af billedet var lovlig. Hos Codex Advokater vurderer vi, at en sådan udlægning af dommen er forkert, og kan give grundlag for fejlkonklusioner om reglerne for billeddeling på internettet. Det er uheldigt, når der i forvejen hersker en del usikkerhed på netop dette område. Her hjælper dommen desværre ikke til en afklaring.

Dommen om frifindelse af moren er selvfølgelig korrekt, når den er afsagt af Højesteret. Nærlæser man dommen, angår den imidlertid kun spørgsmålet om dobbelt strafforfølgning. Det forbud har været en del af gældende ret i Danmark, siden vi tiltrådte Menneskerettighedskonventionen. Højesteret brugte ikke sagen som en anledning til at forholde sig til sagens egentlige kernespørgsmål – nemlig, om det i den konkrete sag var lovligt at dele billeder digitalt, og herunder fx på sociale medier som Facebook. Vi har derfor fortsat ikke fået nogen afklaring af retstilstanden.

Udgangspunktet er ret klart – reglerne tager afsæt i et forbud mod behandling af personoplysninger. Billeder med ansigtsgenkendelse (portrætbilleder) er en personoplysning, og en videregivelse af billedet, uanset hvordan denne rent teknisk gennemføres, vil være en behandling af personoplysninger. Tilstedeværelsen af disse to forudsætninger aktualiserer forbuddet, og først herefter opstår spørgsmålet om, hvorvidt den aktuelle deling alligevel kan være lovlig på den ene eller den anden måde.

Ifølge Datatilsynet kan en deling af billeder over Facebook potentielt godt kan være en krænkelse, og Datatilsynet oplyser, at de normalt overvejer politianmeldelse i disse situationer. For Datatilsynet indgår det i vurderingen, om der er tale om en åben profil, eller om profilen er lukket og med få venner. I sidstnævnte tilfælde kan delingen være af så privat karakter, at den falder uden for forbudsreglerne, og dermed er lovlig. Men deles den videre, så starter vurderingen forfra i forhold til den nye deling og spredning af billedet derfra. De konkrete grænser for en lovlig adfærd er derfor fortsat usikre.

Uden nærmere afklaring på området er anbefalingen fra os, at man fortsat overvejer ganske nøje, hvilke billeder man deler og lægger på internettet på sine profiler, websider osv. Ud over at der kan udløses en overtrædelse af de persondataretlige regler, kan billedet alt efter indhold måske tillige udløse overtrædelser af markedsføringsloven og de immaterialretlige regler om varemærker, kendetegn osv.

Hos Codex Advokater kan vi hjælpe med at skabe overblik, struktur og forståelse i de komplicerede og overlappende regelsæt.