21 november 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
I en dom fra den 7. december 2017 har Højesteret taget stilling til et spørgsmål om tilbagebetaling af erstatning, som en patient havde fået for en forkert diagnose.
Patienten havde – et halvt år efter erstatningen blev udbetalt – bedt om yderligere erstatning for andre følger af skaden. Ingen af parterne i sagen havde klaget over denne afgørelse.
Ved en patientskade skal der indsendes en anmeldelse til Patienterstatningen og, hvis enten patienten, lægen eller lægens arbejdsgiver ikke er tilfreds med erstatningen, så kan der klages til Ankenævnet for patienterstatning.
I denne sag klagede patienten til ankenævnet efter den anden afgørelse om yderligere erstatning, som hun fandt, var for lavt sat. Ankenævnet mente imidlertid, at der slet ikke var grundlag for erstatning, fordi der ikke var sket en fejldiagnosticering, og derfor ikke var tale om en patientskade, der kunne udløse erstatning. Ankenævnets afgørelse blev truffet mere end halvandet år efter udbetalingen.
Ved afgørelserne havde Patienterstatningen begge gange medtaget en vejledning om, at der ved klage kunne ske ændringer, der kunne medføre, at erstatningen skulle tilbagebetales. Regionen havde ikke taget forbehold for tilbagebetaling ved udbetalingen. Regionen var lovmæssigt forpligtet til at udbetale beløbet efter Patienterstatningen.
Sagen blev ført som en såkaldt tredommer-sag i byretten. Alle tre dommere gav regionen medhold i, at patienten var forpligtet til at tilbagebetale erstatningen.
Det samme gjorde landsrettens tre dommere, der fandt, at vejledningen om at en klage kunne medføre tilbagebetaling, var nok, selvom der ikke var klaget over den første erstatning.
Når en udbetaling er sket ved en fejl, kan den, der har udbetalt beløbet, normalt kræve det tilbagebetalt. Det kan være til en forkert konto eller lignende. Er udbetalingen opnået ved svig eller på lignende måde, er der ingen tvivl om, at beløbet skal tilbagebetales.
Tvivlen kan opstå, hvis beløbet udbetales i en situation, hvor begge parter regner med, at det skal betales.
I dette tilfælde skal der tages hensyn til betalerens mulighed for at sikre sig rigtigheden af betalingen og tage forbehold om tilbagebetaling, og modtagerens mulighed for at gennemskue, at betalingen er som den skal være.
Er betalingsmodtageren i god tro, og ikke selv har påvirket udbetalingen, skal der meget til for at forlange tilbagebetaling og særligt, hvis udbetalingen sker fra det offentlige.
I denne sag havde patienten brugt erstatningen i tillid til, at pengene var hendes.
Højesteret fandt, at der ikke var taget det fornødne forbehold for tilbagebetaling, og at patienten derfor med rette havde brugt beløbet, og ikke var forpligtet til at tilbagebetale det.
I forbindelse med sagens forberedelse for Højesteret har alle Folketingets partier indgået en aftale om, at der for fremtiden ikke skal betales tilbage i den samme situation som den sagen vedrørte. Det har resulteret i et lovforslag, der afventer vedtagelse.
Sagen er fra Codex Advokater ført af advokat Niels L. Johansen (H) med hjælp fra blandt andre advokatfuldmægtig Malene Lund.
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10177049/hoejesteret-og-patienterstatningen/