21 november 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
Det følger af handelsagentlovens § 25, at en handelsagent har krav på godtgørelse ved handelsagent-aftalens ophør, hvis og i det omfang handelsagenten har skaffet nye kunder eller oparbejdet en betydelig udvidelse af den bestående kundekreds og goodwill mv. til agenturgiver, og under rimelige hensyn til samtlige øvrige omstændigheder.
Såfremt handelsagenten har givet sin bankforbindelse virksomhedspant i alt, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver, opstår spørgsmålet, hvorvidt en godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 falder under definitionen af goodwill i tinglysningslovens § 47c, stk. 2 nr. 7, og dermed omfattes af virksomhedspantet.
Højesteret har i en konkret sag fra januar måned 2022 haft lejlighed til at forholde sig til dette spørgsmål og udtalte i den forbindelse, at en godtgørelse efter handelsagentloven må anses som et vederlag for den arbejdsindsats, som handelsagenten har ydet ved at skaffe nye kunder mv. til agenturgiver og ikke for en overdragelse af handelsagentens egen kundekreds. Højesteret kom dermed frem til samme resultat som både byretten og landsretten.
Dommen fra Højesteret slår på den måde fast, at en godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 ikke sidestilles med goodwill tilhørende handelsagenten og dermed ikke er omfattet af virksomhedspantet, da kundekredsen mv. ikke har tilhørt handelsagenten, som aldrig har haft mulighed for at råde herover.
Godtgørelsen for handelsagenten på DKK 750.000 i den konkrete sag var således ikke omfattet af bankens virksomhedspant og blev dermed ikke anset for at være et pantesikret aktiv.
Som konsekvens af dette kunne handelsagentens senere konkursbo omstøde betalingen af de DKK 750.000 overfor banken, og banken var derfor berettiget til at gøre en selvskyldnerkaution gældende overfor den ultimative ejer af handelsagenten.