21 november 2024
Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100
En lokalplan er en bindende plan for anvendelse og bebyggelse af fast ejendom, samt for udformningen af ubebyggede arealer. Med en lokalplan kan kommunen f.eks. udlægge nye områder til parcelhuse, rækkehuse eller til erhverv. Planloven bestemmer, at lokalplaner skal udarbejdes under overholdelse af nogle processuelle regler, herunder at forslag til nye lokalplaner skal sendes i offentlig høring, så grundejere og andre interesserede kan komme med bemærkninger. Hvilke bestemmelser lokalplanen i sidste ende skal indeholde, er hovedsageligt en politisk beslutning, som træffes af kommunalbestyrelsen, der ikke er forpligtet til at imødekomme grundejernes bemærkninger.
En lokalplan er direkte bindende for ejerne af de ejendomme, som lokalplanen omfatter. Det fremgår af planlovens § 18, der siger, at når en vedtaget lokalplan er offentliggjort, må der ikke etableres forhold i strid med lokalplanen. Hvis lokalplanen siger, at anvendelsen skal være erhverv, må man eksempelvis ikke etablere en ny bolig på sin ejendom. Man skal også overholde lokalplanens bestemmelser om størrelsen og udformningen af bygninger, og om hvordan ubebyggede arealer skal se ud.
En ny lokalplan kan have stor betydning for en ejendoms værdi – både op og ned. En ejer af jord i landzone vil eksempelvis opnå en fortjeneste, hvis jorden i en lokalplan overgår fra landzone til byzone, og lokalplanen bestemmer, at jorden fremover må bruges til parcelhuse. Lokalplanen giver så ejeren mulighed for at sælge jorden som byggegrunde. Omvendt kan man også opleve, at lokalplanen begrænser udnyttelsen af en ejendom, så ejendommens værdi falder. I den sidstnævnte situation har man som klart udgangspunkt ikke ret til erstatning.
Som et modstykke til, at lokalplaner ikke giver ret til erstatning, medfører en ny lokalplan ikke nogen handlepligt. Det betyder, at man må opretholde den bebyggelse og den anvendelse af en ejendom, som lovligt var etableret, før lokalplanen blev offentliggjort. Kommunen kan ikke påbyde, at man ændrer anvendelse eller bebyggelse, så den svarer til den nye lokalplans bestemmelser. Foretager man selv ændringer, skal man dog overholde lokalplanen, f.eks. hvis man udvider bygninger på ejendommen. Hvis kommunen vil sikre, at en lokalplan bliver virkeliggjort, kan kommunen i nogle situationer ekspropriere de nødvendige arealer. Det står i planlovens § 47.
Man kan ansøge om dispensation fra lokalplaners bestemmelser, men det er kommunen, der beslutter, om dispensation skal meddeles. Det er heller ikke alle bestemmelser i en lokalplan, som kommunen kan dispensere fra. Det står i planlovens § 19, der siger, at der kun må dispenseres, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper. Hvis en bestemmelse i en lokalplan er en del af planens principper, kan kommunen ikke meddele dispensation, heller ikke selvom kommunen synes, at det ansøgte er en god idé.
Lokalplanens principper omfatter formålsbestemmelserne og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålsbestemmelserne. Lokalplanens principper omfatter også en såkaldt ”planlagt struktur”. Det vil kun i meget få tilfælde være muligt at dispensere fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser, f.eks. så der kan etableres en bolig i et planlagt erhvervsområde. Ligeledes vil der sjældent kunne dispenseres til at ændre grænserne mellem boliggrunde og grønne arealer eller lignende fællesområder. Derimod vil der typisk kunne dispenseres fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang, højde og udformning. Hvilke bestemmelser, der indgår i den konkrete lokalplans principper afhænger altid af en fortolkning, hvor formålsbestemmelserne har stor betydning.