Kan vi hjælpe dig?

Udfyld formularen eller ring til os 7572 4100

reCAPTCHA is required.
29 december 2016

Sådan sikrer du din digitale arv

Der har i den seneste tid været en del fokus på digital arv. Der er tale om et relativt nyt begreb, der dækker over den del af ens liv, der foregår på nettet. Så når man går og overvejer, hvad der skal ske med ens facebookprofil, hvis man pludselig dør, er man i gang med at overveje, hvordan ens digitale arv skal behandles. Der kan, ud over profiler på sociale medier, også være tale om eks. uploadede billeder eller tekster, indhold af diverse mailkonti, hjemmesider osv.

I dag er de danske arveretlige regler og reglerne for behandling af et dødsbo finpudset til at håndtere, hvad der skal ske med afdødes fysiske ejendele mv. Reglerne beskriver ikke, hvad der skal ske med en afdøds mailkonti, profiler osv., ligesom det heller ikke står beskrevet, hvem der bestemmer, hvad der skal ske med den digitale arv. Det er desuden heller ikke beskrevet, hvordan man skal forholde sig, hvis arvingerne/de pårørende ikke kan blive enige om, hvorvidt eksempelvis en profil på Facebook skal opretholdes som et mindesmærke eller lukkes ned.

Det betyder reelt, at hvis arvingerne i et dødsbo er uenige om, hvorvidt der bør skaffes adgang til afdødes mailkonti eller ej, så kan bobestyrer i dødsboet ikke i reglerne finde retningslinjer for, hvordan konflikten skal afgøres. Der er heller ikke fastsat en pligt til at undersøge afdødes computer nærmere.

Der er derfor i dag et stort behov for, at man som privatperson klarlægger, hvad man har af profiler, konti mv., og at man i forlængelse heraf finder ud af, hvad man egentlig ønsker, at der skal ske med de forskellige dele.

Det er eks. relevant at finde ud af, om man ønsker, at ens mailkonto i tilfælde af død lukkes, uden at arvingerne får adgang til den, fordi der ligger noget korrespondance, som andre ikke skal se, eller om man modsat gerne vil sikre, at arvingerne rent faktisk får adgang til kontoen, fordi der ligger nogle væsentligt oplysninger i de mails, man har liggende. Er man kasserer i den lokale skakforening og sørger for at føre medlemsliste, regnskab osv., kunne det være fint at finde ud af, hvordan man sikrer, at de andre medlemmer i foreningen får adgang til materialet i tilfælde af ens egen død.

Når man har overvejet til ende, hvad man ønsker for de forskellige dele af ens digitale arv, melder der et spørgsmål om, hvordan man formidler sine ønsker videre til arvingerne/de pårørende på en bindende måde og uden at afsløre eks. kodeord mv.

Hvad kan du gøre?

En løsning er at kontakte en advokat og få vedkommende til at skrive ønskerne ind i et testamente. Har man et testamente i forvejen, kan det udformes som et kort tillæg til testamentet. Så sikrer man, at arvingerne bliver gjort bekendt med ens ønsker, og at arvingerne er bundet af ens tilkendegivelse. Advokaten vil i forbindelse hermed hjælpe med at få klarlagt, om man har taget højde for alle dele af den digitale arv, og om de løsninger, man er nået frem til, også kan lade sig gøre i praksis.

Der opstår ofte i forbindelse med disse rådgivninger et spørgsmål om videregivelse af kodeord, dels i forhold til, at man ikke ønsker at videregive disse i levende live og dels forhold til, at man ofte ændrer dem, og det derfor ikke er hensigtsmæssigt at skrive dem ind i et testamente.

En praktisk løsning er her at lave et dokument, der rummer koder mv., og så uploade dokumentet til ens e-boks. Arvingerne kan nemlig altid få adgang til ens e-boks, og man kan i testamentet angive, hvem der konkret skal have adgang til e-boksen.

Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte Codex Advokater.