Første dom om prøvelse af gyldigheden af kommunal takstgodkendelse efter vandforsyningsloven

Sagens baggrund

Sagen udsprang af en tvist mellem en bygherre og et vandværk om betaling af supplerende anlægsbidrag i forbindelse med ombygning og udvikling af en ejendom til 115 boliger, hvor der tidligere havde været skole.

Bygherre var utilfreds med størrelsen af det supplerende anlægsbidrag og anlagde sag mod kommunen, da kommunen i henhold til vandforsyningslovens § 53 havde godkendt vandværkets takstblad.

Af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, fremgår, at almene vandforsyninger 1 gang årligt fastsætter anlægs- og driftsbidrag, og at fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, som Forsyningssekretariatet udmelder iht. vandsektorlovens §§ 6 og 6a.

Sagen angik ved domstolene en prøvelse af gyldigheden af kommunens afgørelse om godkendelse af takstbladet.

Byrettens dom af 19. juni 2023

Sagen blev efter anmodning herom fra bygherre behandlet i byretten af tre dommere.

Bygherre gjorde til støtte for påstanden om ophævelse af kommunens afgørelse navnlig gældende, at kommunen ikke i forbindelse med godkendelsen af takstbladet havde foretaget en tilstrækkelig sagsoplysning og derfor ikke havde udøvet en reel legalitetskontrol.

Byretten henviste til lovgrundlaget, herunder at kommunens kompetence til at godkende takstbladet er fastlagt i vandforsyningslovens § 53, og at det fremgår af vandforsyningslovens § 52, hvilke udgifter en almen vandforsyning kan indregne i prisen for vand.

Byretten henviste også til den gældende vejledning om fastsættelse af takster for vandforsyning (”takstvejledningen”), hvor det bl.a. fremgår, at kommunen vurderer, om taksterne er fastsat inden for vandforsyningslovens rammer og overholder hvile-i-sig-selv-princippet, samt at kommunen sammenholder taksterne med vandforsyningens regulativ. Det fremgår af takstvejledningen også, at kommunen – hvis vandforsyningen er omfattet af vandsektorloven – vurderer, om vandforsyningens budgetterede indtægter må forventes at kunne overholde den fastsatte økonomiske flerårige ramme, og at kommunen godkender taksterne, medmindre vandforsyningen ikke kan sandsynliggøre, at den flerårige økonomiske ramme vil blive overholdt. Endvidere fremgår det, at kommunen foretager en legalitetskontrol, og at dette indebærer en kontrol af, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven, samt at kommunen kan lægge vægt på, om taksterne er fastsat på lovligt og sagligt grundlag, og at enkelte forbrugere eller forbrugsgrupper ikke belastes eller begunstiges i strid med vandforsyningsloven, herunder lovens formål.

Vedrørende sagsoplysning henviste byretten til, at det fremgik af sagen, at kommunen forud for afgørelsen havde indhentet oplysninger fra vandværket i form af årsregnskab, budget, investeringsplan, beregningsgrundlag for taksterne samt begrundelse for reguleringen af taksterne i forhold til forrige års takster. Desuden havde kommunen indhentet Forsyningssekretariatets afgørelse om økonomiske rammer samt sekretariatets efterfølgende statusmeddelelse om den økonomiske ramme.

Af kommunens afgørelse fremgik, at kommunen ud fra det indsendte materiale havde vurderet, at vandværkets takster var fastsat på lovligt og sagligt grundlag, og afgørelsen indeholdt en nærmere begrundelse for kommunens vurdering af bl.a. overholdelsen af hvile-i-sig-selv-princippet og den fastsatte flerårige økonomiske ramme samt takstberegningen og -reguleringen og af udformningen af takstbladet.

På den baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen fandt byretten ikke grundlag for at antage, at der i forbindelse med kommunens afgørelse om takstgodkendelsen forelå sagsbehandlingsfejl, herunder i forhold til undersøgelsespligt og kontrol efter vandforsyningslovens § 53, stk. 1, som medførte, at afgørelsen var ugyldig.

Hvad viser dommen

Dommen understøtter, at kommunerne ved godkendelse af vandforsyningernes takstblade i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 53, stk. 1, skal foretage en legalitetskontrol og påse, at taksterne er lovligt fastsat i henhold til lovgrundlaget som fastlagt i vandforsyningsloven samt i øvrigt, at almindelige retsgrundsætninger er overholdt – dvs. en retlig prøvelse.

Kommunerne skal ikke foretage en fuld prøvelse og herunder tage stilling til hensigtsmæssighed.

De økonomiske rammer udmeldes af Forsyningssekretariatet, og kommunernes opgave som led i foretagelse af legalitetskontrollen er som angivet i takstvejledningen at vurdere, om vandforsyningerne må forventes at kunne overholde den fastsatte økonomiske flerårige ramme, og medmindre vandforsyningerne ikke kan sandsynliggøre, at den flerårige økonomiske ramme vil blive overholdt, godkender kommunerne taksterne.

Dommen er anket.

Kommunens interesser blev i byretten varetaget af advokat Sarah Jano og advokat Kristoffer Juul Bertelsen.

Hvis man ønsker en kopi af dommen og/eller har spørgsmål til sagen, kan Sarah kontaktes på sja@codexlaw.dk eller 50 77 84 19.